Skal man satse på hård chokoladeskal med gaver eller fyldte chokolader med eksotisk smag? Og er nougat eller marcipan bedst til at bringe børn og voksne i det helt rigtige påskehumør? B.T. har testet tyve forskellige påskeæg og kårer både de bedste køb til børn og voksne.

Med B.T. Plus får du:

-Test af 10 påskeæg til børn bedømt af børnepanelet

-Test af 10 påskeæg til voksne bedømt af fødevareekspert Michael René og Pia Lindell Qwist, konferencechef i Berlingske Meida, hvor hun indkøber og serverer chokolade.


- Jeg vil helt klart vælge de dyre mærker som Summerbird og Peter Beier chokolade. Her er der blevet arbejdet kreativt i chokolade værkstedet. Det er virkeligt lækkert, siger Michael René, der er lektor på Professionshøjskolen metropol og den ene halvdel af B.T.’s påskesmagspanel.

Sammen med Pia Lindell Qwist, der er konferencechef i Berlingske Media, har han sagt ja til at smage sig igennem ti af årets bedste påskeæg for voksne.

B.T. Smagspanel:

B.T.’s fødevareekspert Michael René, lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Pia Lindell Qwist, konferencechef i Berlingske Meida, hvor hun indkøber og serverer chokolade.

Påskeæg fra Summerbird.
Påskeæg fra Summerbird. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere


EN MODIG CHOKOLADE


Summerbird 3 x æg med forskellig smag, 66,- kr. Købt i Summerbird

Michael René: Uhmm! Her køber man ikke bare et chokoladeæg, men hele historien bag. Man går smagsmæssigt på opdagelse. Det er helt klart en god chokolade, der ikke ligner noget, der er masseproduceret, selvom det er det.

Pia Lindell Qwist: Helt fantastisk god smagsbalance af nødder og mint. Det er en god chokolade , der smelter og holder smagen i munden. En lidt modig chokolade – en chokolade surprise.


Påskeæg fra Valrhona.
Påskeæg fra Valrhona. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

MEST FOR BØRN

Craquant æg fra Valrhona 90 g, 95,- kr. Købt i Magasin

Michael René: Her skal pakkes lidt mere ud. Jeg får oplevelsen af at få en gave, for der er påskeæg i påskeægget. Der er knas i, det er lækkert. Jeg havde forventet et mere rent standard chokoladeprodukt. Smager fint, men er måske mere børnevenligt. Der er mere oplevelse end smag.

Pia Lindell Qwist: Ikke en super oplevelse. En tam smagsoplevelse. Lidt kedelig. De smager ens de lyse og mørke æg.


Fabergé æg fra Sv. Michelsen.
Fabergé æg fra Sv. Michelsen. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

GEMMEÆG MED SMAG

Fabergé æg fra Sv. Michelsen 105 g, 120,- kr. Købt i Illum.

Michae René: En lidt hård chokolade. En god smagsoplevelse. Det er helt klart godt.

Pia Lindell Qwist: En lækker chokolade, der er godt tyk i knækket. Og så er det jo sjovt at gemme Fabergé ægget til ungerne eller til en værtindegave. 

Gaveæske fra Frellsen.
Gaveæske fra Frellsen. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

FOR MEGET MARCIPAN

Gaveæske fra Frellsen, 275 g, 90,- kr. Købt i Frellsen.

Michael René: En af de pæneste æggesamlinger designmæssigt. Chokoladen er meget tør, der er både nødder indeni og udenpå. Gennemført at pynten passer med smagen. Er der kokos udenpå, er der blandet kokos i marcipanen. Den bliver lidt mere tør, men den holder smagen. En god chokolade, der ville vinde ved at blive serveret med en god cognac.

Pia Lindell Qwist: Pakken ser simpelthen så fin ud. Men der er for meget marcipan. Det hiver produktet lidt ned. Marcipanen er meget tør, jeg bliver lidt skuffet. Man skal være glad for marcipan og ikke overfølsom overfor nødder.


Guylian Belgian Chocolates.
Guylian Belgian Chocolates. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

BARNDOMS CHOKOLADE

Guylian, Belgiske Chokolader, 185 g, 50,- kr. Købt i SuperBest.

Michael René: Et produkt man har set før. Uhmm, det er smagen af min barndom. Men jeg havde glemt at de var bløde inden i. Jeg kan godt lide nougat. Men måske er der lidt for meget barndoms erindringer.

Pia Lindell Qwist: Lidt en morfar chokolade. Den smager ganske fint, men smagen er meget ens.


Six Pack fra Aarstiderne.com.
Six Pack fra Aarstiderne.com. Foto: Uffe Weng
Vis mere

KINDERÆG FOR VOKSNE

Six Pack, 198 g, Købt på Aarstiderne.com

Michael René: Pakken ser rigtig godt ud. Seks æg med meget forskellige design. Som med petit fours, gør man meget ud af udseendet, så man kan gå på smagsopdagelse. Det er Kinderæg for voksne. Og der er en overraskelse inden i, f.eks. den hvide chokolade, der slet ikke smager af hvid chokolade. Men har en god mørk mousse indeni. Jeg er positivt overrasket.

Pia Lindell Qwist: Et flot stykke chokolade. Det hvide æg, har en kraftig eftersmag af kaffe. Jeg drikker ikke kaffe, så den er for stærk. Det mørke æg er lidt kedeligt. Men nougatægget er helt fantastisk. Det løfter det hele op.

Æg fra Peter Beier Chokolade.
Æg fra Peter Beier Chokolade. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

KLASSE OG KVALITET

Peter Beier, 3 små æg, 69,- kr. Købt hos Peter Beier.

Michael René: Et klassisk Peter Beier produkt. Der er både god marcipan og lys og mørk chokolade. Smagen har man prøvet før, men her er det eksklusivt. Dejligt at få et katalog med, så man kan læse om det man spiser.

Pia Lindell Qwist: Klassiske æg, men lavet af de allerbedste råvarer. Uhmmm, det er ikke ringe. Det er klasse og kvalitet.


Chokoladeæg fra After Eight.
Chokoladeæg fra After Eight. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

TYGGUMIPAKKE INDEN I

After Eight æg, 238 g, 55.- kr. Købt i Føtex. Med gave med fem styks after eight inden i.

Michael René: Der er noget indeni. Og billede af det udenpå, så ingen overraskelser her. Det er Kinder æg uden overraskelse. Den hårdeste chokolade, men det virker masseproduceret. Mint-smagen i den mørke chokolade smager godt.

Pia Lindell Qwist: Det smager altså fantastisk. En god ren smagen, der er lækker. Men En lidt tam fornemmelse, at finde en pakke inden i. Det minder om en pakke tyggegummi, det burde trække den ned.


Påskeæg fra Anthon Berg.
Påskeæg fra Anthon Berg. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

STANDARD ÆG

Anthon Berg Marcipan påskeæg, 90 g, 20,- kr. Købt i SuperBest.

Michael René: En klassisk Anthon Berg. Mellem blød, lys chokolade med nougat. Det smager udmærket. Godt standard produkt, der ikke kan gøres så meget anderledes.

Pia Lindell Qwist: Velkommen til marcipanhelvede. Der er en gennemtrængende smag af noget, jeg ikke helt kan sætte ord på. Men det er ikke super. Marcipanen er tør og nougaten smager ikke så godt. Men det er en klassiker.

Påskeæg fra Magasin.
Påskeæg fra Magasin. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

PÆN ÆSKE

Påskedåse fra Magasin chokolade 190 g. 13 stk 108,- kr. Købt i Magasin

Michael René: En pæn indpakning. Den præsenterer sig godt. Marcipanægget er en anelse tør. Det ville gøre godt med en kop kaffe eller te til. Det hvide æg med orange smag overrasker mere. Ikke en æske man kommer op at slås om. Det er et udmærket produkt, men jeg er ikke helt op at ringe.

Pia Lindell Qwist: Marcipan ægget med mørk chokolade er lidt kedeligt. Det hvide æg, med smag af noget lidt anisagtig er en meget god oplevelse. Nougatægget er dejligt nutellablødt.