Jeg fik helt lyst til at bruge Casper og Mandrilaftalen-udtrykket ‘fuck asier’, første gang jeg fik Sony Xperia Z Ultra i hænderne.

For fuck aseir da, hvor er den noget af et monster. Skærmen er 6,4 tommer og den er 179,4 millimeter lang og 92,2 millimeter bred.

Hvad de mål lige præcis betyder i praksis, kan måske være lidt svært at forestille, så lad os vise et billede af Xperia Ultra sammen med HTC One mini med en skærm på 4,3 tommer. One Mini er vel ret beset en smartphone med en standardstørrelse, der appellerer bredt.

Som man kan se, så er størrelsesforskellen enorm. Ikke når det kommer til tykkelsen, Z Ultra er kun 6,3 millimeter tyk, men resten er i den grad i størrelse Ultra.

Men lad os lige gøre designet færdigt. Den er lavet i samme type vand- og støvafvisende materiale som Xperia Z, men har fået en aluminiumsramme hele vejen rundt. Man kan diskutere om det er pænere.

Mobil klar i flot interaktiv og gratis tablet-udgave til iPad og Android

Aluminiummet gør den nok mere holdbar, hvis man skulle tabe den. Den vel egentlig ikoniske tænd-og-sluk tast sidder perfekt placeret midt på den ene langside.

Volumentasten sidder under powertasten, og her sidder den faktisk lidt akavet. Jeg synes ikke, den er så let at bruge med én hånd. Det havde været mere naturligt med en placering over tænd-og-sluk-tasten.

Jeg har fornylig test Samsung Galaxy Mega, der egentlig er pæn nok, men som blegner noget ved siden af Xperia Z Ultra. Du kan se billeder af de to sammen herunder.

Du kan læse hele testen af Sony Xperia Z Ultra her og se flere billeder, pris og vores dom over giganten!

Sony Xperia Z Ultra

Styresystem: Android 4.2.2 (bliver opdateret til 4.3)

Mål: 179,4 x 92,2 x 6,5 millimeter

Vægt: 212 gram

Skærm: 6,4 tommer, 1920 x 1080 pixel, 344 ppi,

Processor: Qualcomm Snapdragon 800, quad-core 2,2 GHz

RAM: 2 GB

Hukommelse: 16 GB indbygget, plads til micro SD op til 64 Gb

Datahastighed: 4G op til 150 Mbit/S download, 50 Mbit/s upload, Wi-Fi, DLNA, Wi-Fi hotspot

Kamera: 8 megaixel, autofocus, touch-fokus, HDR, panorama

Videooptagelser: Fuld HD med HDR og billedstabilisering

GPS: A-GPS og Glonass

Bluetooth: Version 4.0

NFC: Ja

FM-radio: Ja

Batteri: 3.050 mAh

Øvrigt: MicroUSB, MHL A/V, USB On-the-go, vand- og støvafvisende IP58 certificeret, 3,5 millimeter jacktik

Pris: Fra 5.000 kroner

For

Skærmen

4G LTE Cat.4

Multimedie

Imod

Svært/umulig at betjene med én hånd

Dårlig indbygget højtaler