Spar penge - køb dine briller online

Få designerbriller til halv pris - så nemt er det

Briller

Spar op mod 60 pct. på dine nye briller ved at købe dem på nettet. (Foto: Jeppe Michael Jensen) Se stort billede

Du bør se dig rigtig godt for, når du køber briller.

Følg linket nedenfor og se hvor meget du kan spare på designerbrillerne.

Rigtig mange danskere betaler overpris for deres nye designerbriller, solbriller eller linser.

Men med lidt hjemmearbejde kan du let spare helt op mod 50-60 pct. Og priserne er inklusive glas.

Det danske brillemarked er uskarpt. Der er enormt store prisforskelle på briller og linser, men priserne er rigtig svære at gennemskue for forbrugerne.

En stor undersøgelse af optikermarkedet i Europa slog sidste år fast, at priserne på det danske brille -og kontaktlinsemarked er Europas højeste.

I Danmark bruger knap halvdelen af befolkningen briller eller kontaktlinser, og hver eneste af disse danskere bruger i gennemsnit 3.400 kr. om året på det. Der kan altså være flere tusinde kroner at spare, hvis du ser dig godt for. På nettet findes der et hav af brillebutikker, der leverer de samme briller til den halve pris.

Direkte fra Italien

- Hos os er briller typisk 30-50 pct. billigere end hos optikerne, da vi importerer dem direkte fra en leverandør i Italien uden fordyrende led, siger Jakob Neua Nørgaard, partner i Gladebriller.dk.

Har du fået lavet en synsprøve hos en optiker eller øjenlæge, har du krav på at få en kopi af din synsprøve med hjem. Du kan så let indtaste data fra synsprøven i din ordre på nettet.

Synoptiks marketingdirektør, Mette Dyhr, mener ikke, at det er urimeligt, at brillerne er dyrere hos optikerne, da de leverer en helt anden og bedre service.

- Briller er ikke en stangvare, de skal prøves på. Hos os kan du f.eks. få råd og vejledning af en brillestylist, der er uddannet af Dennis Knudsen, du kan få en gratis synsprøve, og du har altid mulighed for gratis at få strammet brillerne til. Den service kan du ikke få i en netbutik, siger hun.

Selv om du ved netkøb ikke har de samme muligheder for service, har du stadig de samme rettigheder, som hvis du købte brillerne i en fysisk butik i Danmark.

Fuld returret

- Vi kan desværre ikke tilbyde tilpasning af brillerne, men spørgsmålet er, om man gerne vil betale flere tusinde ekstra for det? Er der tale om en produktionsfejl, er brillerne selvfølgelig omfattet af garantien. Vi giver desuden altid 14 dages fuld returret, som de fysiske butikker ikke er forpligtiget til, siger Jakob Neua Nørgaard.

Gratis synsprøve

Hos Synoptik kan du gratis få lavet en synsprøve og få udleveret dine data, men Mette Dyhr lægger selvfølgelig ikke skjul på, at det ikke er i Synoptiks interesse, at folk kun kommer for at få lavet en gratis synsprøve for så at tage resultaterne med til et andet sted.

Hun mener desuden, at det kan være problematisk, at kunderne bestiller briller med glas over nettet.

- Det er en stor opgave at finde de glas, der passer kundens øjne og stellet bedst. Det har optikerne en uddannelse til at vurdere, og den vurdering kan du ikke få, hvis du bestiller over nettet.

Følg linket øverst i artiklen og se hvor meget du kan spare på designerbrillerne.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: