Corado er Hymers svar på prisbillige konkurrenter fra Italien og Frankrig. Og ugens testvogn, den delintegrerede T448 med enkeltsenge i bagenden og sænke-seng over en stor siddegruppe, har alle muligheder for succes på det danske marked. 

Få hele anmeldelsen med B.T. Plus.


  

Den er smart, den er velkørende og kvaliteten er god. Det samme er prisen. 618.800 kr. for en syv-metervogn med bugner af udstyr og det nyeste bredchassis fra Fiat er yderst fornuftig.

Kan man klare sig med det basale udstyr, er prisen bare 536.000 kr. Fiat Ducato 2012 er med den nyeste generation Euro 5-motorer, hvilket gør det muligt at køre 12,6 km/l. på literen og dermed slippe med bare 3310 kr. i halvårlig grøn ejerafgift. 

  

Carado T448 er indrettet som mange seniorer gerne vil have det. Enkeltsenge i bagenden, køkken og toilet i midten og stor dagligstue foran, og med stor dagligstue menes en bred bænk i højre side, en fremadrettet bænk i den modsatte og to førerstole, der kan drejes om mod bordet.

Der er siddeplads til seks, når vognen holder stille, fire med sikkerhedssele, og der er soveplads til seks, to i enkeltsengene, to i siddegruppen, der let bygges om, og to i sænkesengen.

Og til de aktive seniorer er der en kæmpe garage i bagenden, hvor der kan stå cykler og andet pladskrævende fritidsudstyr.

Lastevnen er 665 kg, så der er plads til en hel del grej. Takket være det brede Ducato-chassis kører Carado T448 eminent.

Den er retningsstabil, når der går lige ud,og i god balance i en dobbelt undvige manøvre. Med den brede sporvidde bagtil er tidligere tider overstyringstendenser fortid.

Affjedringen er også klart bedre end tidligere og det i kombination med mere kvalitet i samlingen af vognen er knagen og knirken fra kassen også fortid.

Motoren med sine 130 hestekræfter giver god trækkraft, hvilket specielt på de lange lige stræk er behageligt. Og vi kan kun opfordre autocamper-intereserede i ikke at gå ned i motorstørrelse, 115 heste fx er for lidt på en lang rejse ned gennem Europa.

Ugens testvogn er spækket med ekstraudstyr til 82.900 kr., udstyr der gør det lidt sjovere at være autocampist, men man kan let spare 16.400 kr., hvis sænkesengen droppes. Der kan jo alligevel kun sidde fire fastspændt under kørsel, så sænkesengen er kun til noget, hvis der kommer besøgende forbi.

Med sine glatte plader, alu-hjulene helt ude i skærmkasserne og den hvide farve med de enkle stafferinger er Carado T448 en nydelig vogn.

Førerkomforten er høj med en velstøttende stol og højde- og længdeindstilleligt rat. Også passagerstolen er komfortabel og benpladsen er god.