Caroline Wozniacki fortsætter de gode takter. Efter en en stribe sejre i sidste uge i Miami, som først blev stoppet med en knebent nederlag til verdensrangslistens nummer to, Li Na, er danskeren i ilden i WTA-turneringen Monterrey Open i Mexico, og her er hun godt fra start med en sejr over amerikaneren Coco Vanderweghe i første runde.

Wozniacki vandt 6-3, 7-6 over verdensranglistens nummer 82. Undervejs havde amerikaneren ellers fire muligheder for at breake Wozniacki i første sæt, men hun formåede ikke at udnytte dem.

Andet endte i en tiebreak, og her vandt danskeren 7-4.

I næste runde møder Wozniacki verdensranglistens nummer 90, franske Kristina Mladenovic, som her ses:

Hvis den tidligere verdensetter også vinder denne kamp, vil det være ensbetydende med sejr nummer 400, siden danskeren blev professionel.

I turneringen var det også en overraskende sejr til den 22-årige Julia Boserup, der har danske forældre, men som er født i USA og er amerikaner. Boserup er kun nummer 302 på verdensranglisten, men hun besejrede belgieren Kirsten Flipkens, som er nummer 25, 6-4, 1-6, 6-2.