Wozniacki uden Rory i Australien

Rory McIlroy forlader Caroline Wozniacki, fordi golfsæsonen skal i gang.

Caroline Wozniacki får om få timer kun sig selv og sin tennis at tænke på i Australien.

Kæresten Rory McIlroy har de seneste ti dage tilbragt tiden sammen med tennisstjernen, men søndag rejser han væk, fordi golfsæsonen senere i januar går i gang.

Nordireren skal spille Abu Dhabi Golf Championship, skriver apiainternational.com.   

Rory McIlroy har den seneste uge været på sightseeing med Caroline Wozniacki i Sydney, og kæresteparret har sammen blandt andet besteget bygningen Sydney Tower, som du kan læse mere om her. 

Men det er da også blevet til lidt tennis for Caroline Wozniacki med Rory McIlroy ved sin side. 

Golf-kæresten var tilstede såvel i sidste uge, da den danske tennisspiller overraskende tabte i Brisbane International til Ksenia Pervak, verdens nummer 103, men også da spillet begyndte at gå Wozniackis vej i nat i sejren på 6-1 6-2 over Urszula Radwanska i Apia Internationals første runde. 

Denne uges WTA-turnering er den sidste forberedelse inden Australian Open. 

Læs også: