Wimbledon-arrangørerne tager det i den grad alvorligt, når man kalder tennis 'den hvide sport'. Således bliver spillerne undersøgt fra inderst til yderst for at være sikker på, at de kun på går på banen klædt helt i hvidt. Og det gælder naturligvis også undertøjet.

Det er temmeligt mange af de kvindelige spillere ret utilfredse med. Også Caroline Wozniacki:

»Det er temmeligt uhyggeligt,« siger den danske tennisstjerne ifølge tyske Bild.

Og hun får opbakning fra andre af de kvindelige spillere, som ikke har den store lyst til at blive kigget op under skørtet af arrangørerne.

Barbora Strycova er træt af at få sit undertøj tjekket i Wimbledon.
Barbora Strycova er træt af at få sit undertøj tjekket i Wimbledon. Foto: SUZANNE PLUNKETT
Vis mere

»Det er meget mærkeligt, når der er nogen, der vil kigge op under min kjole for at se, om jeg har hvide trusser på,« siger tjekken Barbora Strycova.

Indtil 1995 skulle spillerne ifølge Wimbledons reglement 'hovedsageligt være klædt i hvidt'. Siden blev det ændret til 'udelukkende hvidt'.

Man kan lige nøjagtigt ane en sort strop på skulderen af Eugenie Bouchard. Den sorte bh-strop var nok til at udløse en advarsel til den unge canadier.
Man kan lige nøjagtigt ane en sort strop på skulderen af Eugenie Bouchard. Den sorte bh-strop var nok til at udløse en advarsel til den unge canadier. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Det udløste således en advarsel til canadieren Eugenie Bouchard, da man akkurat kunne ane en sort strop på hendes bh.

Bethanie Mattek-Sands har det stramt med at skulle stille op i hvidt.
Bethanie Mattek-Sands har det stramt med at skulle stille op i hvidt. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Nogle spillere har det sværere med den regel end andre. Amerikanske Bethanie Mattek-Sands, der er kendt for sine store tatoveringer og farverige tøjstil, er ikke vild med hvidt.

»Ikke engang ved mit bryllup bar jeg hvidt, tværtimod var jeg i sort,« siger hun.