KØB PLUS!

Wozniacki møder hård modstand i nat

Caroline Wozniackis første udfordring forud for Australian Open er fundet

Når danske Caroline Wozniacki i nat slår den første bold i 2013-sæsonen, bliver det med Ksenia Pervak fra Kasakhstan på den anden side af nettet.

Pervak, der er nummer 103 i verden, er således Wozniackis første modstander i Brisbane International, som er en af opvarmningsturneringerne før årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder d. 14. januar i Melbourne.

Men selvom Caroline Wozniacki ligger 93 pladser foran Ksenia Pervak, så har den venstrehåndede kasakhstaner, der er et år yngre end sin danske modstander, tidligere givet Wozniacki kamp til stregen, når de to har mødtes. Pervak har presset den tidligere danske verdensetter ud i tiebreak i begge af de to kampe, de har mødtes i. Wozniacki er dog endt som sejrherre begge gange.

Senest de stod over for hinanden var på grus i Madrid tidligere i 2012. Wozniacki har 24 WTA-titler på cv'et, mens Pervak har otte.

Kampen mellem Wozniacki og Pervak spilles som nummer to på Pat Rafter Arena fra kl. 02.30 i nat dansk tid.

Læs også: