Som forudset får det konsekvenser for Caroline Wozniacki på verdensranglisten, at hun på skuffende vis røg ud af US Open allerede i anden runde.
Sidste år nåede Wozniacki hele vejen til finalen, så den tidlige exit koster mange point for den tidligere verdensetter.
Danskeren er nu røget ned på en sjetteplads på WTAs verdensrangliste. Tjekken Lucie Safarova er rykket forbi danskeren og op på femtepladsen. Det er dog kun 60 point, der adskiller dem.
Serena Williams er fortsat en aldeles suveræn nummer et, selvom hun ikke nåede finalen i US Open, mens Simona Halep og Maria Sharapova følger på de næste pladser. US Open-vinderen Flavia Pennetta, der efter sejren bekendtgjorde sit karrierestop, er rykket op på ottendepladsen.
Del: