Med stort besvær lykkedes det Caroline Wozniacki at spille sig videre i Australian Open.

Trods store problemer kom Caroline Wozniacki godt fra land i årets første Grand Slam. I hvert fald resultatmæssigt.
I en hård og lang dyst med tyske Sabine Lisicki kunne Caroline Wozniacki natten til tirsdag lade sig hylde som vinder med cifrene 2-6, 6-3, 6-3.

I første sæt lignede det ellers endnu en voldsom fiasko for den tidligere verdensetter. Tyskeren satte sig fuldstændig på spillet og pressede Wozniacki helt i bund.

Heldigvis blev det bedre fra starten af anden sæt, hvor Sabine Lisicki begyndte at begå langt flere fejl. Det fik Caroline Wozniacki til at lugte blod og andet sæt blev sikkert vundet.

Så troede man, at momentum var på danskeren side. Men ak.

Først hold Lisicki serv, siden brød hun Wozniackis, inden hun igen holdt serv og dermed bragte sig foran 3-0 i afgørende sæt.
Men som så ofte før, viste Caroline, at hun er ekspert i at fighte. Og på beundringsværdig vist lykkedes det at vinde de følgende seks partier og dermed kampen.

Dermed er danskeren videre til anden runde i Australian Open, hvor hun torsdag skal møde vinderen af opgøret mellem tjekkiske Andrea Hlavockova og den unge kroat, Donna Vekic.