Caroline Wozniacki deltog mandag aften i præsentationen af Sports Illustrateds bikiniudgave i New York. Bagved ses et af de famøse bodypaint-billeder af den danske stjerne
Caroline Wozniacki deltog mandag aften i præsentationen af Sports Illustrateds bikiniudgave i New York. Bagved ses et af de famøse bodypaint-billeder af den danske stjerne Foto: Diego Corredor/MPI/Capital Pictu

Det kommer bag på flere tenniseksperter, at Caroline Wozniacki meldte afbud til en turnering i Dubai med en skade for så at tage til USA for at promovere bodypaint-billeder.

»Hvad pokker har hun gang i?«

wz

Sådan spørger flere tenniseksperter, efter det mandag aften kom frem, at Caroline Wozniacki i kølvandet på sin tidlige exit ved sidste uges WTA-turnering i Rusland var rejst til USA for at promovere en række bodypaint-billeder af sig selv i det amerikanske magasin Sports Illustrated.

»Det er et mystisk signal, hun udsender,« siger den tidligere danske tennislandsholdsspiller Peter Bastiansen og tilføjer:

»Caroline udtaler gang på gang, at hun vil have succes ved OL og i Grand Slam-turneringerne. Men skal man have det, skal hun restituere, hvis hun er skadet, eller træne, hvis hun er klar. Man bliver altså ikke en bedre tennisspiller, hvis man hellere vil nyde det søde liv med klap på skuldrene ved cocktail parties. Jeg synes altså, at man som professionel tennisspiller, skal koncentrere sig om sit job og ikke om unødvendige PR-opgaver.«

Wozniacki RB PLUS Små turneringer skal få Wozniacki i form

Det kommer også bag på avisen Svenska Dagbladets tenniskommentator, Jonas Arnesen, at man blot et par dage efter Wozniackis nederlag til useedede Dominika Cibulkova i Sankt Petersborg  og det efterfølgende afbud til denne uges turnering i Dubai ser hende dukke op ved en reception i New York.

»Jeg har altid betragtet Wozniacki som en ambitiøs sportskvinde. Vi må tro på det, hun siger. Altså at hun er knæskadet. Ellers virker det useriøst, at hun hellere vil i rampelyset i USA end spille turnering i de Forenede Arabiske Emirater,« siger Jonas Arnesen, hvis synspunkt bakkes op af tennisjournalisten Kevin Mitchell fra det engelske dagblad The Guardian.

woz65

»Lige nu er der grund til at sætte et stort spørgsmålstegn ved Wozniacki. Hvad vil hun med sin karriere? Hun er 25 år og befinder sig dermed i sin allerbedste tennisalder. Alligevel har man på få år set hende dykke fra førstepladsen til en øjeblikkelig 19. plads på verdensranglisten,« siger Kevin Mitchell, der ikke desto mindre mener, at det er for tidligt at afskrive danskerens mulighed for at genvinde sin position i toppen af international kvindetennis.

»Man må formode, at spillere som Serena Williams og Maria Sharapova snart er fortid på WTA Touren. Styrkemæssigt befinder Wozniacki sig i det store felt, der har potentiale til at tage over,« siger Kevin Mitchell.

Caroline Wozniackis ekstræner Michael Mortensen forstår ikke den forargelse, som visse personer har ytret om hendes bodypaint-billeder i Sports Illustrateds prestigefyldte bikiniudgave:

»Hun er ung og søger sjove oplevelser. Hvis deltagelsen i Sports Illustrateds ’swimsuit’-udgave kan være med til at give hende adspredelse i en hektisk hverdag, synes jeg kun, at det er godt.«

Caro

Hverken hendes far og træner Piotr Wozniacki, hendes agent Mikkel Nissen, WTA eller arrangørerne af WTA-turneringen i Dubai har besvaret BTs opkald, og man kommer ikke meget nærmere en forklaring ved at tale med hendes fysioterapeut, Mark Abildhauge.

»Jeg har ikke samarbejdet med Caroline siden Australian Open (i slutningen af januar, red.), og har endnu intet hørt fra Caroline, om hun vil drage nytte af mine kvalifikationer fremadrettet, Så jeg er ikke informeret om den nuværende skades omfang. Men da jeg havde sidste arbejdsdag med hende, var hun skadesfri,« siger han.

Tilsyneladende er der fra WTA fuld forståelse for Caroline Wozniackis PR-tur til USA. I hvert fald har man lagt billederne af bodypaintede Wozniacki ud på hjemmesiden og også talt med hende.

»Jeg elsker min bodypaint. Det har været en utrolig oplevelse,« citeres hun for at sige.

På Caroline Wozniackis hjemmeside kan man læse, at hun fra 21. februar til 6. marts vil deltage i turneringer i Qatar og Mexico.

»Måske skulle Wozniacki i stedet overveje at tage en længere skadespause? Hun har nævnt, at hun plages af et springerknæ. En sådan tager mellem tre og seks måneder at få has på,« siger Peter Bastiansen.

SMS

Hitter på Facebook