Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki offentliggjorde i sidste uge, at hun skal giftes og er blevet forlovet. Nu skal en anden tennisstjerne også vies foran en præst.

Det drejer sig om den måske største af dem alle Serena Williams. Hun og medstifteren af Reddit Alexis Ohanian skal nemlig giftes allerede på torsdag i New Orleans, fortæller flere kilder ifølge Vanity Fair.

Brylluppet har længe været holdt hemmeligt, men nu er det altså kommet frem, at parret med Serena Williams som den ene halvdel har booket tid hos Contemporary Arts Center i New Orleans, hvor et hurtigt bryllup er arrangeret.

Og brylluppet bliver med dansk deltagelse. For Serena Williams har inviteret sin gode veninde Caroline Wozniacki med. Derudover skriver flere medier, at gæstelisten indeholder andre stjerner som Beyonce, Jay Z, Kris Jenner, Kelly Rowland og La La Anthony. Gæsterne har ifølge Vanity Fair svoret, at de skulle holde brylluppet hemmeligt, men nu er hemmeligheden altså alligevel kommet ud.

Derfor må gæsterne heller ikke tage billeder til begivenheden, ligesom de først får nærmere detaljer at vide om, hvad der skal ske på selve dagen.

Brylluppet er planlagt af Preston Bailey og koster mere end en million dollars (6,280.000 kroner), der vil samtidig komme omkring 250 gæster.

Det er kun 11 uger siden, at Serena Williams fødte sin første datter, Alexis Olympia Ohanian Jr. Tennisstjernen forventes tilbage på banerne i starten af 2018.