KØB PLUS!

Wozniacki afhængig af succes i Sydney

Ifølge den danske tennistræner Michael Mortensen er Caroline Wozniacki nu dybt afhængig af succes i næste uges WTA-turnering i Sydney, hvis hun skal gøre sig håb om et godt resultat i årets første Grand Slam.

Om to uger begynder Australian Open, og selvom Caroline Wozniacki kun er nummer 10 på verdensranglisten, er hun stadig en af de spillere, der gør sig forhåbninger om at præge den australske turnering. Men med et første runde-nederlag på årets sidste dag ved turneringen i Brisbane, har hun ikke fået den bedste optakt til årets første Grand Slam.

I følge tennistræner Michael Mortensen, der tidligere både har trænet Wozniacki og den kinesiske Grand Slam-vinder Li Na, er Wozniacki nu afhængig af, at hun laver gode resultater i næste uges turnering i Sydney.

- Det er altafgørende, at hun får nogle succesoplevelser der. Signalværdien i forhold til hendes kollegaer er meget vigtig. Hvis de først ser, at hun er lidt rusten og er begyndt at bløde nu, så tror de på, at de kan slå hende. Både over for sig selv og dem skal hun vise, at hun er klar til opgaven. Samtidig har hun brug for et par gode kampe til at pudse alle facetter i sit spil af, fastslår Michael Mortensen.

Han blev ret overrasket, da han tidligt i morges erfarede, at Wozniacki var blevet slået ud i første runde. Han havde nemlig kun set første sæt, hvor Wozniacki stadig styrede kampen.

- Jeg sad og så, hvordan hun havde godt styr på kampen i første sæt. Jeg ved godt, at Pervak er en spiller, der tidligere har drillet hende, men i første sæt spillede Caroline med en dejlig autoritet, og den virkede kyst. Men Pervak må jo have fundet et ekstra gear og taget de chancer, der var nødvendige for, at hun kunne slå Caroline.

Læs også: