Torsdag skrev tyskfødte Dustin Brown sig ind i Wimbledons historiebøger, som en af turneringens store favoritdræbere. Den 30-årige 196 centimeter høje mulat med de lange dreadlocks knækkede spanske Rafael Nadal 7-5, 3-6, 6-4, 6-4.

dreddy1

Men hvem er han, nummer 102 på verdensranglisten, med et udseende, der får tennisfans med hukommelsen i orden til at mindes franske Yannick Noah? I øjeblikket er han nummer 102 på verdensranglisten, men i karrieren han har mødt Rafael Nadal to gange - og vundet dem begge.

Brown blev født i Celle tilbage i 1984, mens Tyskland stadig var et land delt op i øst og vest. Hans far hedder Leroy og kommer fra Jamaica, mens Browns tyske mor hedder Inge. De havde mødt hinanden på den caribiske ø, men boede i Tyskland indtil 1996, hvor familien flyttede til Jamaica.

Som otteårig havde Brown besluttet sig for, at tennis var hans sport, men det var dyrt i Tyskland, og beslutningen om at flytte hang delvis sammen med, at omkostningerne til den hvide sport var lavere på Jamaica. Øen er berømt for sine lynhurtige sprintere på alverdens løbebaner, og ellers er det fodbold og cricket, der optager sindene. Derfor var det også anderledes ydmyge forhold, der ventede det unge tennistalent, men senere mente Brown, at det var med til at forme ham og gøre ham bedre til at håndtere modgang:

»Alting var så anderledes. Jeg kom fra Tyskland, havde en Game Boy, kabel-tv og alt muligt, og så kom jeg til Jamaica og forstod, at der er andre ting i verden, som er vigtige. Det er jeg meget taknemmelig for, ellers ville jeg måske ikke være, hvor jeg er i dag,« fortalte Brown sidste år i et interview med The Guardian.

Otte år senere flyttede familien hjem til Tyskland. Og mor Inge forærede samme år sønnen et folkevognsrugbrød med tre senge, som han rejste Europa rundt i, når han stillede op til turneringer. Så undgik han udgifter til hoteller og kunne leje sovepladser ud til andre spillere. Oven i det havde han også en opstrengningsmaskine, som gjorde det muligt for ham at tjene lidt ved siden af præmiepengene.

»Det var en fantastisk idé, som min forældre fik. Ellers kunne jeg ikke have fortsat med at spille. Det gjorde det muligt for mig at stille op til turneringer uge efter uge,« fortalte Brown.

Første gang tennis-offentligheden hørte om Dustin Brown var i 2010. Han nåede frem til kvartfinalerne i SA Tennis Open i Johannesburg i Sydafrika, og lige så langt nåede han i Hall of Fame Tennis Championship i Newport, USA. Samme år nåede han op som nummer 102 på verdensranglisten og besluttede sig for at stille op for Tyskland i stedet for Jamaica.

I 2012 nåede Brown frem til finalen i doublen i tre ATP-turneringer og vandt den ene af dem. Året efter fik han foden inden for i Wimbledon og vandt sin førsterunde-kamp, men tabte så til Lleyton Hewitt i den næste. Sidste år kom det foreløbige højdepunkt i karrieren, da Brown hjemme i Tyskland besejrede Rafael Nadal i to sæt, 6-4, 6-1 ved ATP-turneringen i Halle, men alligevel var det de færreste, som havde forventet, at tennisnomaden med folkevognsrugbrødet og den uortodokse spillestil ville gentage succesen torsdag på Wimbledons Centre Court, heller ikke den beskedne tysker:

»Jeg er bare glad for, at jeg fik mulligheden for at spille mod ham på sådan en bane, hvad enten jeg tabte eller vandt. Alle børn, som spiller tennis, drømmer om at får lov til at spille på Centre Court. Det var så specialt at spille mod ham der. Og at bygge sådan en præstation op, det var meget svært, og jeg er meget glad for, at det lykkedes at holde sammen på mit spil i hele kampen,« sagde en overvældet Dustin Brown, som nu møder serbiske Viktor Troicki, der er nummer 24 i verden i næste runde.

Hvis Brown når frem til kvartfinalen, venter skotske Andy Murray formentlig på den anden side af nettet, men der er stadig et stykke vej og et par mindre sensationer undervejs, hvis det skal blive en realitet.