Den tyske tennisspiller Sabine Lisicki tegnede sig natten til onsdag for verdens hårdeste serv i kvindetennis.

Med 210,8 kilometer i timen sendte 24-årige Sabine Lisicki bolden over nettet i kampen mod Ana Ivanovic i WTA-turneringen i Stanford i USA.

Dermed slog hun rekordserven, som den hårdtslående Venus Williams hidtil var indehaver af. Amerikaneren servede i 2008 med 209,2 kilometer i timen.

Den hårde serv kunne dog ikke ændrede på, at Sabine Lisicki tabte til Ana Ivanovic med cifrene 6-7, 1-6.

Men som Sabine Lisicki efter kampen skrev på Twitter:

- I det mindste slog jeg rekorden for den hårdeste serv.