Forholdet mellem to af de største personligheder i tennisverden, Maria Sharapova og Serena Williams, har aldrig været særlig godt. Og det gik skævt nærmest fra starten.

Det fortæller Maria Sharapova i sin kommende bog 'Ustoppelig - Mit Liv Indtil Nu'.

Da Maria Sharapova i 2004 vandt Wimbledon, var hun kun 17 år. I finalen stod hun over for den fem og et halvt år ældre Serena Williams, som allerede havde vundet Wimbledon to gange.

Det var den russiske teenager helt ligeglad med. Hun vandt 6-1, 6-4, og bagefter havde amerikaneren ikke i første omgang de store problemer med at anerkende, at hun havde tabt til en spiller, som var bedre - i hvert fald på dagen.

»Vi sagde tak for kampen, hun krammede mig, hun sagde 'godt spillet' til mig, og hun smilede. Men hun kan umuligt have smilet indvendigt,« skriver Maria Sharapova i bogen ifølge britiske Metro.

»For bagefter - i omklædningsrummet - hørte jeg hende græde. Hvad jeg hørte i det omklædningsrum, var én, der hulkede helt ukontrollerbart. Jeg skyndte mig ud, men hun vidste godt, jeg havde været der, og at jeg havde hørt hende,« skriver Maria Sharapova.

»Folk undrer sig ofte over, hvorfor jeg klarer mig så dårligt over for Serena. Jeg har vundet to gange over hende, og hun har vundet over mig 19 gange. Jeg tror, at svaret lå i det omklædningsrum. Hun hader mig, fordi jeg - den unge, spinkle kvinde - slog hende i Wimbledon-finalen mod alle odds. Men mest af alt hader hun mig, fordi jeg hørte hende græde i omklædningsrummet bagefter,« skriver den russiske verdensstjerne og begrunder sin teori:

»Ikke ret lang tid efter turneringen hørte jeg fra en veninde, at Serena havde sagt til hende, at 'jeg taber aldrig til den lille møg-tøs' (bitch, red.) igen.«

»Det er sjovt nok, for egentlig kunne Serena og jeg godt være veninder. Vi har noget af den samme passion. Men det er vi ikke. Og måske er det dét (fjendskabet, red.), der har drevet vores karrierer. Det kan være, at vi en gang - når det hele er forbi - kan blive gode venner,« skriver Maria Sharapova.