Der er lagt op til et brag af en kamp, når verdensranglistens nummer et Rafael Nadal duellerer med nummer to Novak Djokovic i søndag aftens finale ved ATP-tennisturneringen i Miami.

Men den måde, de kvalficerede sig på, var usædvanlig. Begge vandt semifinalerne uden kamp .

Men Rafael Nadals modstander, Tomas Berdych, trak sig på grund af maveinfluenza, var Novak Djokovic' modstander, Kei Nishikori, plaget af hofteproblemer.

- Jeg er ked af det på Keis vegne. Jeg er ked af det på Tomas' vegne. Og jeg er ked af det på turneringens og fansenes vegne, skrev Rafael Nadal på Twitter.

Kei Nishikori beklagede sit semifinale-afbud.

- Det er trist. Jeg havde spillet virkeligt godt og havde undervejs i turneringen besejret Grigor Dimitrov,  Roger Federer og David Ferrer. Jeg havde glædet mig til semifinalen. Men desværre kunne jeg under opvarmningen ikke bevæge mig fra side til side, sagde japaneren.

Det er fjerde gang, at Rafael Nadal skal spille finale i Miami. Men endnu har han sin første triumf til gode. Til gengæld har Novak Djokovic vundet turneringen tre gange.

Til Rafael Nadals fordel tæller, at han fører den indbyrdes statistik mod Novak Djokovic 22-17.

Lørdag aften er der finale i damesingle. Her mødes Serena Williams og Li Na.