Ilie Nastase er en levende tennislegende. Den 70-årige rumæner er dog også kendt for sine uheldige kommentarer.

Det beviste han igen fredag, hvor det gik ud over Serena Williams (der ikke engang var tilstede).

Her fik Ilie Nastase smilene til at stivne, da han i sin rolle som kaptajn for Rumæniens Fed Cup-hold deltog i en pressekonference forud for mødet med Storbritannien.

Egentlig var spørgsmålet slet ikke rettet til den aldrende tenniskæmpe, men til Simona Halep, der blev bedt om en reaktion på Serena Williams’ graviditet. Det blev offentliggjort i den forgangne uge

Verdensrangslistens nummer fem svarede høfligt:

»Det er godt for hende. Det er rart at få et barn, og jeg ønsker hende alt det bedste i livet. Hun har været en stor spiller, og jeg tror, at hun vender tilbage og vinder flere turneringer,« lød det fra Simona Halep på engelsk.

Imens kunne Ilie Nastase ikke holde mund og supplerede på rumænsk:

»Lad os se, hvilken farve barnet får. Chokolade med mælk?«

Hvilket ifølge flere medier fik de tilstedeværende rumænske spillere til smile høfligt ud i luften.

Serena Williams er kæreste med it-millionæren Alexis Ohanian. Her er de:

Og her er Ilie Nastase:

Ilie Nastase ankommer med en unavngiven gæst til en prsiuddeling tidligere i år.
Ilie Nastase ankommer med en unavngiven gæst til en prsiuddeling tidligere i år. Foto: SEBASTIEN NOGIER
Vis mere

Det var dog ikke helt slut endnu for Ilie Nastase.

Da der efterfølgende skulle tages billede lagde han armen om det britiske kaptajn, Anne Keothaviong og spurgte efter hendes værelsesnummer.

Det internationale tennisforbund (ITF) har reageret på den rumænske tennislegendes opførsel.

»ITF tolerer ikke diskrimenation eller stødende sprogbrug eller opførsel af nogen slags. Vi er bevidste om de påståede kommentarer fra den rumænske kaptajn, Ilie Nastase. Vi har igangsat en øjeblikkelig undersøgelse af sagen, så vi kan have al fakta om situationen, inden vi tager reagerer på passende vis,« lyder det i en udtalelse.

Serena Williams brugte det sociale medie Snapchat til at meddele sin graviditet, hvor hun lagde dette billede ud med beskeden '20 uger'.