Piotr Wozniacki viste sig tidligt mandag morgen igen fra sin mest engagerede side, da han højlydt gav sin datter Caroline gode råd under kampen mod Taylor Townsend i første runde af Australian Open.

Hans tilråb resulterede i en bøde, og de fleste kan hurtigt blive enige om, at farmand Piotr gennem hele Caroline Wozniackis karriere har været en temmelig dominerende figur. Men selvom han efter normal dansk målestok ofte er blevet beskyldt for at være alt for involveret i sin datters tennis, så er han på ingen måde i nærheden af den galskab, som andre af tennissportens fædre og mødre har eksponeret.

Her følger et dyk ned i den hvide sports rædselskabinet over gale forældre på sidelinjen:

Blandt alle gale tennisforældre tager Christophe Fauviau prisen. Han forgiftede sine børns modstandere, og i 2006 blev han idømt otte års fængsel, fordi han var skyld i, at en modstander faldt i søvn foran rattet i sin bil og kørte i døden. Her er den tidligere helikopterpilot fra den franske hær på vej ind i retten.
Blandt alle gale tennisforældre tager Christophe Fauviau prisen. Han forgiftede sine børns modstandere, og i 2006 blev han idømt otte års fængsel, fordi han var skyld i, at en modstander faldt i søvn foran rattet i sin bil og kørte i døden. Her er den tidligere helikopterpilot fra den franske hær på vej ind i retten. Foto: MICHEL GANGNE
Vis mere

1. Christophe Fauviau
Den tidligere helikopterpilot i den franske hær tager prisen som den mest vanvittige af alle de gale tennisfædre. I 2006 tilstod han at have bedøvet sine børns modstandere med medicinen Temesta, så de blev svimle, fik kvalme eller besvimede. I 2003 døde en 25-årig skolelærer Alexandre Lagardère, da han faldt i søvn foran rattet og kørte galt på vej fra at have opgivet at spille en kamp mod Fauviaus dengang 15-årige søn, Maxime. Der blev fundet spor af Temesta i kroppen på den døde  tennisspiller, og Fauviaux tilstod. Han blev i 2006 dømt til otte års fængsel.

Anklageren forklarede, at selvom strafferammen var op til 20 år bag tremmer, havde han taget hensyn til, at Fauviau havde været en god soldat, og han ikke havde forsøgt at skade eller dræbe hans børns modstandere.

»Det blev en besættelse for mig. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne blive ansvarlig for jeres søns død. Jeg ønskede aldrig, at det skulle ende sådan,« sagde Fauviau i retten, da han bad Lagardères forældre om tilgivelse.

Der var intet, der tydede på, at børnene kendte til farens afsindige metoder.

Damir Dokic er en af tennissportens mest vanvittige forældre. Her er han på vej i retten i Beograd i 2009 efter at have truet med at smide en håndgranat ind på den australske ambassade. Han endte med at få et år bag tremmer. 
Damir Dokic er en af tennissportens mest vanvittige forældre. Her er han på vej i retten i Beograd i 2009 efter at have truet med at smide en håndgranat ind på den australske ambassade. Han endte med at få et år bag tremmer.  Foto: MARKO DJURICA
Vis mere

2. Damir Dokic
Jelena Dokic så tidligt i karrieren ud til at blive en stor stjerne. Som 16-årig kvalifikationsspiller slog hun Martina Hingis ud af Wimbledon, og som 19-årig var hun nummer fire på verdensranglisten, men hun endte i stedet for at blive mere kendt for sin fars skandaløse opførsel end sine egne resultater. Serbiske Damir Dokic var flygtet fra det borgerkrigsforrevne Jugoslavien og havde slået sig ned i Australien i 1994.

Han blev hurtigt berygtet for sin optræden, når datteren spilleren. I 1999 blev han smidt ud fra en turnering i Birmingham, da han, tydeligvis kraftigt beruset, beskyldte stævnelederne  for at være 'nazister, der støttede bombningen af Jugoslavien', og senere på dagen sendte politiet ham i tur i detentionen, da han lå ude på kørebanen efter i øvrigt at have hoppet rundt på de omkringstående biler.

Året efter slog han sig løs i tre ud af fire grand slam-turneringer: I Australian Open kom han i håndgemæng med et kamerahold, ved Wimbledon smadrede han en journalists mobiltelefon og ved US Open blev han smidt ud, efter han gik amok over at skulle betale 70 kroner for at spise laks i spillernes restaurant.

Dokic brød med sin far i 2003, og i 2009 gik det helt galt for Damir Dokic, der blev dømt til et års fængsel efter at have truet med en håndgranat på den australske ambassade. Dokic, der har været ramt af depression, ser ud til at have stoppet karrieren i en alder af 31 år.

Mirjana Lucic flygtede fra sin voldelige far fra Kroatien til USA. Men han blev ved med at kaste lange skygger over hendes karriere. Her har netop som teenager besejret Monica Seles ved Wimbledon i 1999.
Mirjana Lucic flygtede fra sin voldelige far fra Kroatien til USA. Men han blev ved med at kaste lange skygger over hendes karriere. Her har netop som teenager besejret Monica Seles ved Wimbledon i 1999. Foto: NEIL MUNNS
Vis mere

3. Marinko Lucic
I 1998 flygtede Mirjana Lucic sammen med sin mor og sine søstre fra Kroatien til USA. De ville væk fra Mirjanas voldelige far, som blandt andet tidligere havde tævet sin kone i sådan en grad, at hun måtte gennem en øjenoperation. Bagefter fortalte Mirjana, der havde vundet sin første WTA-turnering i en alder af bare 15 år, om volden:

»Der var flere tæv end nogen kan forestille sig, nogle gange fordi jeg tabte et parti, nogle gange fordi jeg tabte et sæt,« afslørede hun.

Marinko Lucic, der tidligere har stillet op ved OL i tikamp for Jugoslavien, mente ikke, at han havde noget galt:

»Jeg har aldrig brugt overdreven magt. Hvis jeg slog hende, var det fordi hendes opførsel ikke var passende for en pige. Jeg gjorde, hvad jeg mente var bedst for barnet.«

Mirjana Lucic nåede frem til semifinalen i Wimbledon året efter flugten fra sin voldelige far, men siden fulgte en årrække med personlige problemer med ar på sjæl og sind, hvor hun også sad fast i en svær gæld på grund af kontrakter, som hendes far havde indgået på hendes vegne. Her fortalte hun også, hvordan hun var blevet mishandlet af sin voldelige far, siden hun var ganske lille.

Men miraklet skete, og i efteråret 2014 blev Mirjana, der imellem tiden er blevet gift og nu hedder Lucic-Baroni, genfødt som tennisspiller. Således vandt hun i september WTA-turneringen i Quebec efter tidligere at have besejret Simona Halep ved US Open, hvor kroaten stillede op som kvalifikationsspiller.

»Jeg føler, at jeg er 15 år igen. Jeg er så spændt, det er helt skørt. Jeg er 32,« jublede hun efter sejren over Halep.

Lucic-Baroni blev af WTA kåret til årets comeback-spiller

Mary Pierce fortalte, at det var helt normalt, at hendes far slog hende, hvis hun havde spillet dårligt til træning eller kamp.
Mary Pierce fortalte, at det var helt normalt, at hendes far slog hende, hvis hun havde spillet dårligt til træning eller kamp. Foto: CARLO ALLEGRI
Vis mere

4. Jim Pierce
Den canadisk-fødte franske kvinde Mary Pierce var i 90erne lige så berygtet for sin amerikanske far og hans vanvittige metoder, som hun var for sit tennisspil. Jim Pierce var en særdeles dominerende skikkelse på WTA-touren, hvor han råbte og skreg, svinede både sin egen datter, modstanderne og tilskuerne, hvis det ikke lige gik, som han ønskede.

»Mary, kill the bitch,« råbte han bl.a. under en kamp, og det lykkedes ham under en French Open at komme op at slås med to hollandske tilskuere. Han gik heller af vejen for at tæve sin datter, hvis hun ikke levede op til hans forventninger:

»Far slog mig, hvis jeg tabte en kamp, eller hvis jeg havde en dårlig træning,« fortalte Mary Pierce efter, at hun havde brudt med sin far i 1993.

Hun ansatte i øvrigt en bodyguard, som Jim Pierce også tævede:

»Han løb væk, og så kom han tilbage. Så lagde jeg ham ned igen og blev ved med at slå på ham. Den fyr må have kunnet lide at få bank,« sagde farmand Pierce om episoden.

Et andet citat efter bruddet, fortæller alt om, hvordan han så sin datter:

»Mary er som fint tunet sportsvogn. Well, jeg byggede Ferrarien, og nu vil jeg have nøglerne tilbage.«

Jimmy Connors' mor Gloria fik anlagt en bane i baghaven, allerede da hun var gravid med drengen, der senere skulle blive en af verdens mest vindende spillere.
Jimmy Connors' mor Gloria fik anlagt en bane i baghaven, allerede da hun var gravid med drengen, der senere skulle blive en af verdens mest vindende spillere. Foto: CAROL NEWSOM
Vis mere

5. Gloria Connors
En enkelt mor er der også plads til i selskabet af vanvittige forældre besat af at gøre deres børn til tennisstjerner. Gloria Connors havde selv været en dygtig tennisspiller, og det skulle hendes søn Jimmy også være. Så hun allerede, da hun var gravid med ham, fik hun anlagt en tennisbane bag ved familiens hus, og hver dag trænede hun med sønnen, der endte med at blive en af 70ernes store stjerner.

»Jeg fortalte ham, at han skulle forsøge at slå bolden ned i halsen på mig, og han lærte at gøre det, fordi han fandt ud af, at hvis jeg fik chancen, så ville jeg gøre det samme.«

Den upolerede fru Connors råbte også fra tilskuerpladserne til sønnen under en kamp:

»Spark ham i nødderne, Jimmy.«

Connors har trods det ensporede pres fra både mor og mormor, der delte passionen, aldrig givet udtryk for nogen form for bitterhed over sin opvækst, selvom den ensidige tennis-fokus lagde grunden til en vis afstand til faren, som ikke havde den samme interesse i den hvide sport.

»De gjorde det muligt for mig at opnå mine drømme,« sagde han om sin mor og mormor.