BBC fortsætter med at afdække matchfixing i tennis med udtalelser fra en anonym spiller, der afslører, at »alle« kender til problemet i filtboldens verden.

Den anonyme spiller, som ifølge BBC er af sydamerikansk oprindelse, fortsætter med de kradse udtalelser.

»Det er en hemmelighed, som alle kender til,« lyder det blandt andet, og sydamerikaneren siger også, at nogle spillere på eliteniveauet er en smule »beskidte på en eller anden måde.«

Sammen med det amerikanske medie BuzzFeed kunne BBC søndag aften afsløre, at matchfixing er udbredt i international toptennis. Medierne hævder at være i besiddelse af dokumenter, som viser, at 16 spillere, som på et eller andet tidspunkt inden for de seneste år har ligget i top 50 på verdensranglisten, har været involveret i matchfixing.

Organisationen The Tennis Integrity Unit (TUI) står blandt andet for at sikre spillets integritet, og her fastholder man, at der ikke er fremlagt nogen beviser om matchfixing i en officiel udtalelse.

Flere topspillere har udtalt sig om sagen. Roger Federer har efterlyst, at der kommer  konkrete navne på bordet, men det er der faktisk allerede kommet.

Det er blandt andet 2. runde-kampen mellem Nikolai Davydenko (Rusland) og Martin Arguello (Argentina) i Sopot i Polen i 2007, som vækker mistanken om matchfixing. Læs mere om hvorfor lige her.