Den førhen så uovervindelige Serena Williams blev i nat slået ud af Australian Open af den relativt ubeskrevne teenager Sloane Stephens

Det ligner en af tennissportens største overraskelser i det seneste årti, skriver Australian Open selv på turneringens officielle hjemmeside.

Storfavoritten Serena Williams blev natten til onsdag slået ud af den amerikanske Grand Slam-turnering.

Den bedrift stod den ubeskrevne, amerikanske teenager Sloane Stephens for med cifrene 3-6, 7-5 og 6-4. Hun er nu klar til turneringens semifinale. SE HVEM STEPHENS ER HER

Den femdobbelte vinder af turneringen, Serena Williams, døjede ganske vist med en rygskade i andet sæt og begyndelsen af det tredje. Men hun genvandt dog kræfterne til sidst. Her var Stephens klar til at møde udfordringen, og fortsatte med at spille udfordrende og lukkede partierne, når hun skulle.

Tidligt i kampen smadrede en irriteret Serena Williams sin ketcher, fordi hun ikke kunne finde den rytme, der havde vundet hende 20 kampe i træk op til den australske Grand Slam.

Sloane Stephens, der for øvrigt er datter af en ny afdød amerikansk football-stjerne, spillede som en garvet veteran, da hun vejrede sejren, og ikke som en Grand Slam-kvartfinale-debutant.

Undervejs var Serena tydeligt irriteret over at se sin unge modstander, der matchede hende slag for slag.

Stephens, der er en erklæret fan af Serena Williams, og som har en plakat af hende hængende i hjemmet i Los Angeles, kunne ikke andet end grine efter kampen.

- Jeg tror, jeg skal have fat i en plakat af mig selv, sagde hun efter kampen.

Sloane Stephens er 19 år gammel og rangeret som verdens nummer 25 på WTA's single-rangliste.