Smuk tennisstjerne med mange følgere på de sociale medier smider feriebilleder op på sin Instagram-profil efter endnu en lidt for tidlig turnerings-exit.

Et ikke ukendt fænomen.

Således er det da heller ikke i sig selv det, at Genie Bouchard har valgt at lægge bikiniklædte billeder fra ferie-paradisiske omgivelser op på sin Instagram, der har vakt opsigt.

Man har vel lov til at slappe efter at være blevet spillet ud af Australian Opens 3. runde.

Vække opsigt har derimod den mystiske mand, hvis behårede ben, tatoverede arm og orange shorts, man ser på et af billederne. Der er ingen tekst til billedet, hvor man ser manden hånd kærtegne Bouchards lår, blot nogle hjerte-emojis.

 

 

Officielt har 22-årige Bouchard ikke en fyr for tiden, derfor har billedet fået ‘internettet’ i gang med at spekulere i, hvem der mon er på billedet sammen med den canadiske nummer 47 i verden.

Bouchard har tidligere været linket sammen med ishockey-spilleren Jordan Caron, som hun har datet on and off, og hopper man over på NHL-spillerens Instagram-profil, dukker der sjovt nok billeder op af ham i solrige og palme-pyntede strandomgivelser - iført orange badeshorts.

 

 

Og ja, han har en tatovering, der umiskendeligt ligner den, som ‘den mystiske mand’ flasher på Bouchards billede.

26-årige Jordan Caron er på kontrakt hos St. Louis Blues, og er ligesom Bouchard canadier. Bouchard fik sit store gennembrud i 2014, hvor hun var i Wimbledon-finalen. Samme år peakede hun som nummer fem i verden.

Siden har hun haft svært ved at leve op til potentialet, men hun er med sine fortsat kun 22 år - og 1,2 millioner følgere på Instagram og et kæmpe Nike-sponsorat - stadig et hot tennis-navn.