De kendte stod i kø på den røde løber, da Caroline Wozniacki havde besøg af veninden Serena Williams til en showkamp i Herning. Peter Schmeichel og kæresten, den amerikanske ambassadør og hans ægtemand samt Brian Laudrup og hans kone var bare nogle af gæsterne, der spredte stjernestøv over Herning torsdag aften.

 

Peter Schmeichel og Laura von Lindholm
Peter Schmeichel og Laura von Lindholm Foto: Claus Fisker
Vis mere

Peter Schmeichel, tidligere landsholdsspiller i fodbold (Ankom med kæresten Laura von Lindholm)

Hvad betyder Caroline for Danmark?

»Alle store sportsstjerner, vi har, og som rejser verden rundt og spiller og får opmærksomhed, har jo en kæmpe betydning. Så selvfølgelig har hun en kæmpe betydning for, at Danmark hele tiden er på landkortet. Så hun har stor betydning for Danmark.«

Det amerikanske ambassadør-par Rufus Gifford (tv.) og Stephen DeVincent
Det amerikanske ambassadør-par Rufus Gifford (tv.) og Stephen DeVincent Foto: Claus Fisker
Vis mere

Rufus Gifford (tv), USAs ambassadør i Danmark (ankom med sin mand,  Stephen DeVincent)

Hvad synes du om Caroline som person og atlet?

»Jeg synes, hun er fantastisk. Når du ser på unge kvindeatleter, er både Caroline og Serena store rollemodeller. De er beviser på, at du kan blive lige det, du vil. I tilfældet Serena begyndte hun med at have meget lidt og arbejdede sig så op til at blive verdens bedste. Det blev Caroline også.«

Hvorfor er Caroline så populær i USA?

»Hun er bare en fantastisk ambassadør for sporten. Hun er sådan en, der fungerer rigtig godt i de amerikanske medier. Hun er en fantastisk atlet og en varm person, så hun er hele pakken.«

Lis Sørensen, sangerinde (tv.) og Camilla Arndt, gift med Bent Fabricius-Bjerre
Lis Sørensen, sangerinde (tv.) og Camilla Arndt, gift med Bent Fabricius-Bjerre Foto: Claus Fisker
Vis mere

Lis Sørensen, sangerinde (ankom sammen med Camilla Arndt, gift med Bent Fabricius-Bjerre)

»Vi spiller begge to tennis og elsker det. Så vidt muligt hver anden dag, så det er SÅ mærkeligt, man ikke bliver bedre. Jeg spiller med Camillas mand, og hun spiller med min mand, så der har vi ligesom fået skilt de her ægteskaber ad. Så er det lidt lettere bagefter.«

Hvad synes du om Caroline?

»Jeg synes, det er helt fantastisk, at hun er nået så langt. Og har været det i så mange år. Jeg har stor beundring for hende som spiller og person, og synes det er så inspirerende.«

Betyder hun meget for Danmark?

»Selvfølgelig gør hun det. Selvom jeg synes I er lidt hårde ved hende i pressen. Unødvendig hårde. Det forstår jeg ikke. Vi skal være stolte af hende.«

Brian Laudrup og Mette Laudrup
Brian Laudrup og Mette Laudrup Foto: Claus Fisker
Vis mere

Brian Laudrup, tidligere landsholdsspiller i fodbold (ankom med hustruen Mette)

»Jeg synes jo, det er fantastisk, når danske sportsfolk gør det fremragende inden for alle sportsgrene. Dansk kvinde-tennis har vel aldrig haft en spiller på så højt niveau, nummer et på verdensranglisten på et tidspunkt, og så spiller vi selv lidt tennis med vores naboer.«

Hvad betyder Caroline for Danmark?

»At vores lille land kan præstere at have ambassadører på det niveau i hele verden, det er forrygende og uvurderligt.«

Eddie Skoller og Dorrit Elmquist
Eddie Skoller og Dorrit Elmquist Foto: Claus Fisker
Vis mere

Eddie Skoller, musiker (ankom med partneren Dorrit Elmquist)

Hvad betyder Caroline for Danmark?

»Hold da op, hun betyder rigtig meget. Hun er lys, hun er nordisk, hun er en god tennisspiller og en sød pige. Miss Sunshine. Det er super at have sådan en som hende. Hun er en god repræsentant for Danmark.

Operasanger Joachim Knop
Operasanger Joachim Knop Foto: Claus Fisker
Vis mere

Joachim Knopp, operasanger og skuespiller

»Jeg elsker tennis og prøver også at tvinge mine børn til at spille det. Men de kommer ikke til at blive så dygtige som Caroline og Serena. Men det er lidt som klaver. Man skal lære det som barn, så kan man det hele livet.«

Hvad er dit forhold til Caroline?

»Jeg er stor fan af Caroline. Jeg har sunget for hende nogle gange til sponsorevents. Hun er jo Danmarks Miss Sunshine og en af Danmarks største sportsfolk nogensinde. Så jeg er stor, stor fan og er i bund og grund ligeglad med, hun ’kun’ er nummer 17 i verden. Hun kommer tilbage næste år. Stor ros til hende. Selvfølgelig drømmer jeg også om, hun vinder en Grand Slam en dag. Og det gør hun også!«

Livstilsekspert Henrik Byager
Livstilsekspert Henrik Byager Foto: Claus Fisker
Vis mere

Henrik Byager, livsstilsekspert

»Jeg spiller selv tennis og synes det er fantastisk, vi har en spiller på det niveau. Hun fortjener al den opbakning, hun overhovedet kan få, selv når det går knap så godt som i øjeblikket. Hun er vel en af de største atleter, vi overhovedet har, og derfor synes jeg også, det er sjovt at se hende mod den allerstørste.«

Hvad betyder Caroline for Danmark?

»Jeg tror, hun er en af de mest kendte danskere overhovedet. Og hendes udstråling, energi og attitude er fantastisk. Hun er kendt over hele verden og gør en fantastisk figur. Det skal vi bare være glade for.«

Georg Sørensen, direktør i MCH
Georg Sørensen, direktør i MCH Foto: Claus Fisker
Vis mere

Georg Sørensen, erhvervsmand og direktør i MCH

Hvad er Caroline for dig?

»Hun er kæmpe stor. Det er en af de allerstørste sportsstjerner vi har haft nogensinde i dansk idræt. Hun er helt i top.«

Hvad betyder hun for Danmark?

»Så meget, at vi skal huske at sætte pris på det. Jeg tror, vi glemmer, hvor stor hun egentlig er, og hvor langt hun er nået som 25-årig. At have præsteret i så lang tid på så højt et niveau synes jeg i sig selv er verdensklasse. Og så er hun dansker. Hun er en personlighed, en verdensklasse idrætsudøver og så er hun fra Danmark.«