'Love is in the air...'

Det startede med et par Instagram-billeder, der førte til en masse gætterier og gisninger. Senere blev forholdet bekræftet af brormand, Patrik. Og i dag står Danmarks tennis-dronning, Caroline Wozniacki, og NBA-spilleren David Lee oftere og oftere frem som det smaskforelskede par, de er.

Det fik vi det seneste eksempel på mandag aften, da Caroline Wozniacki lagde nedenstående billede fra en tur i en af New Yorks mange parker op på Instagram.

Og kærligheden mellem de to sportsstjerner blomstrer i den grad. Det fortæller Wozniackis tekst til Instagram-opslaget alt om.

»Ser solformørkelse og kører på cykel i NYC (New York City, red.) med min elskede.«

Og kærligheden er bestemt gengældt. Da en fangruppe forleden postede et modelbillede af Caroline Wozniacki med teksten 'David Lee er den heldigste mand i verden', reagerede San Antonio Spurs-spilleren prompte i kommentarfeltet.

»Ja, jeg er.«

Parret har flere gange vist deres kærlighed frem - blandt andet under en Justin Bieber-koncert for nyligt.

Og da de nød sommerferien sammen på Sardinien.

»Vi mødtes gennem nogle fælles venner, og så har vi bare taget det stille og roligt og er gået under radaren,« har Wozniacki fortalt om forholdet til den 34-årige og 2,06 meter høje amerikaner.