Den australske tennisspiller Bernard Tomic er igen kommet i søgelyset af de helt forkerte årsager. Under sin førsterunde-kamp i US Open mod bosniske Damir Dzumhur opfordrede Tomic en tilskuer til 'at sutte hans kugler'.

Tomic, der er søn af kroatisk far og en bosnisk mor, og som emigrerede til Australien, da han var en dreng, har tidligere skabt flere overskrifter på grund sin dårlige opførsel. Han er blevet beskyldt for at tabe kampe med vilje, og uden for banen har haft flere episoder, hvor politiet har været indblandet, både fordi han har kørt for hurtigt og ikke ville stoppes, og fordi han ikke villle stoppe en fest på et hotelværelse. Han har også gjort sig bemærket ved at kræve, at hans far blev smidt væk fra tilskuerrækkerne under en kamp.

Da han var ved at tabe første sæt mod Dzumhur, vendte han sig pludselig om og sagde til en tilskuerne:

»Sut mine kugler. Jeg kommer mine kugler i munden på dig,« og tilføjede:

»Jeg skal give dig lidt penge, så du får det bedre.«

Efter at have tabt sættet fik Tomic en advarsel af hoveddommeren. Australieren forsvarede sig med, at han blevet provokeret.

Bernard Tomic, der er nummer 19 i verden, tabte kampen til Dzumhur i fire sæt. Han uddybede efterfølgende sin forklaring på bemærkningerne, der blev fanget af de mikrofoner, som står omkring banen.

»Han hetzede mig under hele sættet og fik mig til at sige det der. Jeg undskylder, hvis der var andre, der hørte det.«

»Men jeg vil håbe, at mikrofonerne også fangede, hvad tilskueren sagde til mig.«