Maria Sharapova er under stort ståhej vendt tilbage til tenninssporten efter sin dopingstraf.

Den russiske tennisspiller blev selv overrasket, da hun forleden så sig selv i Madrid. Noget var liiiiiidt anderledes.

»Når turneringsplakaten giver dig en god pushup-bh på,« som Maria Sharapova skriver og viser et billede, hvor hun går forbi den pågældende plakat:

Der var stor polemik, da Maria Sharapova i sidste uge gjorde comeback efter sin lange dopingkarantæne for brug af meldonium. Det skete i Stuttgart, hvor den russiske tennisspiller fik et wildcard.

Og i den forbindelse klagede flere konkurrenter (blandt andre Caroline Wozniacki) over, at hun fik lov at stille op i turnering, der var gået i gang, inden karantænens udløb. Mest ætsende var canadiske Eugenie Bouchard, men her var Maria Sharapova iskold i sit svar.

Nu gælder det altså den store WTA-turnering i Madrid, hvor hun igen har fået et wildcard.

Den beslutningen forsvarer turneringsledelsen:

»Vi har ikke inviteret hende for at sælge billetter. Det gør ikke den store forskel, hvis jeg skal være ærlig. Og det hjælper overhovedet ikke til i forhold til sponsorer,« siger turneringsdirektøren Gerard Tsobanian til franske El Pais:

»Når jeg har inviteret hende, lavede jeg ingen kalkyler over den kommercielle del.«

Imens er Maria Sharapova gået i gang med sine forberedelser til den store grusturnering:

Med sin deltagelse i Stuttgart vendte Maria Sharapova tilbage til verdensranglisten, som hun dumpede ud af i oktober sidste på grund af dopingkarantænen. Hun er nu nummer 262 - det er knap otte år siden, at hun sidste lå uden for top 100.