Når man ikke kan vinde, så er det trods alt fint at være en god taber.

Og det må man sige, at Serena Williams var, da hun forleden tabte finalen ved den store WTA-turnering Indian Wells til Victoria Azarenka.

For selv om amerikaneren sjældent taber en kamp, så viste hun alligevel, at det er noget hun glimrende kan håndtere.

For under præmieoverrækkelsen fik Serena Williams sin hævn. På den gode måde. Hvilket også er blevet anerkendt af ofret – og finalens vinder.

»Den bedste ’photobomb’ nogensinde,« lød det anerkendende fra Victoria Azarenka, der har lagt billedet ud på Twitter.

Den hviderussiske vinder havde efterfølgende også kun rosende ord til Serena Williams, der igen spiller med i Indian Wells efter i mange år at have boycottet turneringen.

»Jeg vil første sig personligt tak til dig, Serena,- Jeg ved, hvor følelsesmæssigt det er for dig igen at stå i en finale her, men du inspirerer så mange mennesker med dit engagement for sporten. Det er virkelig inspirerende. Jeg vil gerne takke dig at hele mit hjerte,« sagde Victoria Azarenka:

» Du er en fantastisk sportsudøver, som har ændret spillet.«