Der kom noget af en overraskelse i lørdagens semifinale i Swedish Open i Båstad.

Spanierne David Ferrer og Fernando Verdasco var godt i gang med at finde ud af, hvem af dem, der skulle i herresingle-finalen, da en mand pludselig sprang ind på banen. Uden at møde modstand stillede han sig i vejen for spillet, løftede højre arm og råbte 'Heil Seger' (hil sejren, red.).

»Hvad er det dog, der sker? Få ham væk! Det er jo en skandale,« havde den svenske tv-kommentator Fredrik 'Fidde' Rosengren ifølge avisen Expressen.

En tislkuer løb på banen i Båstad, løftede højre arm og råbte 'Heil, Seger'
En tislkuer løb på banen i Båstad, løftede højre arm og råbte 'Heil, Seger' Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

Efterhånden fik sikkerhedspersonalet eskorteret baneløberen ud.

»Nu kommer vagterne. Nej, hvor tog det lang tid. Man må da ikke kunne hoppe lige ind på Centre Court. Det er sørgeligt. Det går ikke,« fortsatte tennis-kommentatoren.

En mand løb ind på banen under Swedish Open i Båstad, men her føres han roligt bort af en sikkerhedsvagt.
En mand løb ind på banen under Swedish Open i Båstad, men her føres han roligt bort af en sikkerhedsvagt. Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

Over for Expressen forsøger turneringsleder Christer Hult at afdramatisere situationen.

»Det var jo tydeligt nok, at han ikke var direkte aggressiv og ikke var ude på skade nogen. Vi kan ikke lukke ethvert hul. Så skal vi have meterhøje mure. Men nu bliver det her en sag for politiet, for der er naturligvis tale om ulovlig indtrængen,« sagde Christer Hult.

Selve tenniskampen blev vundet David Ferrer, og han var knap så rolig efter opgøret.

En tislkuer løb på banen i Båstad, løftede højre arm og råbte 'Heil, Seger'
En tislkuer løb på banen i Båstad, løftede højre arm og råbte 'Heil, Seger' Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

»Nogle gange kommer der en streaker ind, og det er underholdende nok. Men det her var en galning. Det er ikke normalt at opføre sig på den måde, og derfor ved man ikke, hvad han kan finde på. Jeg var bange, fordi han opførte sig, som han gjorde,« sagde David Ferrer.

I finalen møder David Ferrer ukraineren Aleksandr Dolgopolov. I næste uge spilles damesingle-turneringen, hvor danske Caroline Wozniacki stiller op.