Novak Djokovic har før vist, at han besidder et iltert temperament, og nu har han gjort det igen.

Undervejs i finalen ved dette års Australien Open endte en publikum-kommentar med at blive den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

»Hold nu kæft,« udbrød den serbiske tennisstjerne i slutningen af første set, efter en fan havde råbt 'ude', da en bold fra finalemodstanderen, Dominic Thiem, landede på baglinjen. (Du kan se klippet nederst i artiklen)

Det blev for meget for den 32-årige serber, der ellers er kendt for at have publikum på sin side i Australien, hvor han har vundet hele syv grand slam-titler.

32-årige Novak Djokovic.
32-årige Novak Djokovic. Foto: KIM HONG-JI
Vis mere

Det serbiske udbrud fik det australske publikum til at vende sig mod Djokovic for i stedet at støtte østrigeren Dominic Thiem.

Hvis ikke publikum i forvejen var på østrigerens side, kom de det i hvert fald efter skænderiet. Ved enhver fejl fra Djokovics side begyndte publikum efterfølgende at juble helt vildt som en slags provokation over for serberen, der også begyndte at skændes med kampens dommer.

Den 16-dobbelte grand slam-vinder kunne tydeligvis ikke klare, at det ellers så støttende 'hjemmepublikum' havde vendt ham ryggen, og serberen tabte derfor både andet og tredje sæt i finalen, som i skrivende stund stadig er i gang.

Raseriudbruddet er da heller ikke gået de fleste Twittere-brugeres næse forbi:

  • 'De tre mest populære tennisspillere hos mændende: Federer, Nadal, og hvem end Djokovic spiller imod.'
  • 'Man skal ikke være ekspert for at aflæse, hvad Djokovic netop sagde.'
  • *Hvornår har Federer nogensinde råbt 'hold kæft' til publikum? Aldrig. Det er kun Djokovic.'
  • 'Djokovics interview efter kampen bliver interessant nu.'