KØB PLUS!

Piotr: Caroline vil hellere ha' mig

Piotr Wozniacki siger, at det er hans datters egen beslutning at gå tilbage til at have sin far som træner.

Piotr Wozniacki er tilbage som cheftræner for datteren Caroline.

- Caroline ville gerne tilbage til den gamle løsning med mig som træner, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladets hjemmeside.

Tidligere onsdag kom det frem i polske medier, at Piotr Wozniacki havde sagt, at ville tilbage til den gamle ordning. Selv troede Piotr Wozniacki, at han havde talt med de polske journalister uden for citat.

- Aftalen med Thomas løb altså kun til efter US Open. Vi har valgt ikke at lave en ny aftale, men der er jo ikke tale om en fyring, siger Piotr Wozniacki.

Svenske Johansson har ikke selv fået besked om, at samarbejdet med den tidligere danske verdens-etter er forbi.

- Vi har rejst hele tiden gennem de seneste måneder, og det var planen at holde et møde med Thomas, når vi kom tilbage til Monaco, siger Piotr Wozniacki.

Caroline Wozniacki spiller onsdag aften mod Roberta Vinci i anden runde af Tournament of Champions i Sofia.

Læs også: