Det kører ikke for Caroline Wozniacki på tennisbanen, men uden for kridtstregerne ser det anderledes ud.

Mandag fyldte Caroline Wozniacki 26 år, og det fejrede hun sammen NBA-spilleren David Lee. Fødselsdagen – eller noget af den i hvert fald - blev fejret i træningscenteret, hvor Caroline Wozniacki lavede vægttræning, der bl.a. bestod i at skubbe rundt med David Lee.

Det fik straks internettet - og ikke mindst de amerikanske medier - til at gå i selvsving. For ikke nok med, at der på ’slæden’, som hun skubbede, er hele 242,6 kg, så er herren, der står på den, også en gammel kending.

David Lee er nemlig i Wozniacki-sammenhæng ikke en hvem-som-helst. Tilbage i december spekulerede det amerikanske medie Page Six i, om Caroline Wozniacki og David Lee var begyndt at date, efter de dukkede op til en fest sammen i Villa Casa Casaurina - også kendt som The Versace Mansion, der ligger i Miami.

Dengang spillede David Lee for Boston Celtic, men lige nu står den 206 centimeter høje basketballspiller uden kontrakt.

Her ses Caroline Wozniacki til Sports Illustrated 'Swimsuit Issue' fest i New York, 10. februar 2015.
Her ses Caroline Wozniacki til Sports Illustrated 'Swimsuit Issue' fest i New York, 10. februar 2015. Foto: JASON SZENES
Vis mere

Caroline Wozniacki er efterhånden blevet kædet sammen med så mange sportsstjerner, at det er svært at finde rundt i. To af de mere vedvarende rygter gik på, at hun først datede den serbiske tennisspiller Marko Djokovic - lillebror til verdensetteren Novak Djokovic, og senere at hun datede NFL-stjernen J.J. Watt.

Caroline Wozniacki har selv fortalt til magasinet OK!, at hun er klar til at få en ny kæreste, hvis den rigtige mand skulle dukke op.

»Jeg er så fokuseret på min træning, men det gør ikke noget, for jeg elsker, hvad jeg laver. Og når den rette fyr kommer, giver jeg det et forsøg. Når det føles rigtig, finder jeg tid til det,« sagde Wozniacki.

Caroline Wozniacki nåede for nyligt et af karrierens lavpunkter, da den nye verdensrangsliste blev offentliggjort med hende på en 60. plads.