Sloane Stephans havde svært ved at tro sine egne øjne, da hun slog selveste Serena Williams.

Det er ikke kun betragtere af tennis, der er i syv sind over nattens overraskende resultat i Australian Open.

Ukendte Sloane Stephens slog ingen ringere end Serena Williams ud efter tre tætte sæt, og det var svært at fatte - selv for Stephens selv.

- Det kan godt være, at hun smadrer en ketsjer, men hun vil altid spille stærkt. Det var virkelig en: 'Skete det lige-oplevelse'. Men det var også en: 'Ok, nu må du spille endnu bedre, for hun vil være virkelig tændt nu', siger Sloane Stephens til turneringens officielle hjemmeside.

Det var særligt ved nettet, at Stephens trak fra. 18 ud af de 20 gange var der point til teenageren, når hun udfordrede sin sejrvante modstander.

Trods den hidsige og aggressive spillestil er det kun anden gang, at den 19-årige Stephens optræder i Australian Open.

- Sidste år var alting helt klart nyt for mig, og det var en ny oplevelse. Det var første gang her, (i Brisbane, red.), så det var svært. Men der er altid en første gang for alting. I dag var jeg bare klar til at spille, tilføjer Sloane Stephens.

Serena Williams blev besejret 6-3 5-7 4-6 i nat i kvartfinalen.