Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki møder hviderusseren Victoria Azarenka i kvartfinalen i Qatar.
De to tennisspillere er kendt for at tilbringe tid sammen uden for tennisbanen, men i kamp er der ofte masser af dueller og fight.
Det sidste har allerede én gang gjort sig gældende i denne sæson, da Victoria Azarenka slog Caroline Wozniacki ud af Australian Open i blot anden runde af grand slam-turneringen.
Men torsdag får Caroline Wozniacki chancen for at revancere sit nederlag. Danskeren spillede sig onsdag nemt videre i turneringen med en sejr i to sæt, hvor modstanderen, rumænske Alexandra Dulgheru, trak sig i andet sæt ved stillingen 3-0 til Caroline Wozniacki.
Omvendt måtte Victoria Azarenka kæmpe noget mere for at avancere i Qatar, da hun i tre sæt med cifrene 6-3, 6-7, 6-1 besejrede ukraineren Elina Svitolina.
Kampen mellem Caroline Wozniacki og Victoria Azarenka er sat til begynde omkring 15.30 dansk tid torsdag eftermiddag.