Murray hyldet som årets sportspersonlighed

Tennisspilleren Andy Murray modtog søndag aften BBCs pris 'Sports Personality of the Year'. Den prestigefyldte kåring belønner en særlig sportspræstation blandt de britiske atleter. Og det er lige netop, hvad Murray har formået i år.

Efter 77 års sejrstørke blev Murray sidste sommer således den første britiske vinder af herresinglen i den legendariske tennis grand slam-turnering Wimbledon.

- Jeg vil gerne takke alle dem, der stemte på mig, for at have støttet mig så meget gennem de sidste par år. Det gør en kæmpe forskel, sagde Murray, der ikke var tilstede ved prisoverrækkelsen i Leeds.

I stedet modtog han statuetten på træningsbanen i Miami. Det var tennislegenden Martina Navratilova, der overrakte beviset til Murray. Den 25-årige ketsjerkonge vandt afstemningen med en suveræn margin. Flere stemte på Murray end på ni øvrige nominerede til sammen.

Skotten henviste den britiske rugby-kaptjan Leigh Halfpenny og jockey AP McCoy til henholdsvis anden- og tredjepladsen. Mens Tour de France-vinderen Chris Froome måtte nøjes med en femteplads. Det var ellers netop en sejr i det franske etapeløb, der sidste år gav Bradley Wiggins hæderen. Mens endnu en cykelrytter i form af Mark Cavendish tog sig af prisen i 2011, da han vandt VM på landevej.

Årets udenlandske sportspersonlighed blev ikke overraskende den tyske Formel 1-racerkører Sebastian Vettel, der i efteråret sikrede sig sin fjerde VM-titel i træk.

Læs også: