Nederlaget til Svetlana Kuznetsova betyder, at Caroline Wozniacki igen er ude af top 10 på kvindernes verdensrangliste.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lige nu er Caroline Wozniacki rangeret som den tiende-bedste kvindelige tennisspiller i verden. Men når den næste udgave af WTAs verdensrangliste bliver publiceret bliver danskeren overhalet af franske Marion Bartoli og dropper ud af Top 10.

Det bekræfter WTA ifølge TV2 over for ritzau.
 
Wozniacki ude af Australian Open TENNIS-OPEN/
 

For at have forsvaret sin placering skulle Wozniacki være nået længere end ottendedelsfinalen i Australian Open, og det gjorde hun som bekendt ikke, da hun tidligt mandag morgen dansk tid blev besejret af russeren Svetlana Kuznetsova.

Det er endnu et tegn på, at Wozniacki har langt til det niveau, der engang sendte hende til tops på verdensranglisten, men det har hun selv kun et skuldertræk til overs for.

- Det gør ikke nogen forskel for mig lige nu. Ud over at hvis man er top-otte, så er man i seedet i alle turneringer. Så det er det, der betyder noget, siger Wozniacki.

Næste gang hun stiller op ved pointindbringende WTA-turneringer er i februar måned, hvor hun deltager i turneringerne i Qatar og Dubai.