Frederik Løchte Nielsen og hans doublemakker Jonathan Marray vandt første kamp i ATP-sæsonfinalen efter en vild afslutning.

Frederik Løchte Nielsen og hans engelske makker Jonathan Marray, der i sommer vandt Wimbledon i double, sejrede tirsdag i deres første kamp i gruppe B ved ATP-sæsonfinalen med cifrene 6-4, 6-7 og 12-10.

Modstanderne var de to indere Mahesh Bhupathi og Rohan Bopanna, der af flere omgange var ved at tage sejren i super tiebreak.

Frederik Løchte Nielsen og hans doublemakker havde ellers matchbold i andet sæt, men de to indere kæmpede sig tilbage og vandt sættet. Derfor skulle kampen afgøres i super tiebreak.

Her blev det en kamp på liv og død, hvor begge makkerpar skiftedes til at være foran. Flere gange måtte man som dansk tennisfan ud at sidde på kanten af stolen, når Mahesh Bhupathi og Rohan Bopanna havde matchbolde.

Men hver gang blev matchboldene afværget af Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray, og til sidst var de dem, der kunne kaste hænderne i vejret til stor applaus fra publim.

Fornem start på turneringen for danske Frederik Løchte Nielsen.