Caroline Wozniacki var en lettet kvinde efter sejren over tyske Sabine Lisicki.

Caroline Wozniacki fik kamp til stregen i årets første Grand Slam-kamp.
Så meget, at det lignede et tidligt exit fra Australian Open. Men trods 0-3 i tredje og afgørende sæt endte det med sejr på 6-2, 3-6, 6-3 og dermed videre avancement i turneringen.

- Der måtte jeg bare finde fighteren frem. Jeg tænkte bare, at jeg måtte blive ved, for lige pludselig ved jeg, at det kan vende hurtigt med en modstander som hende, sagde Caroline Wozniacki efter kampen på et pressemøde. Det skriver ekstrabladet.dk .

Efter den massive kritik, der fulgte efter det overraskende nederlag i første runde af opvarmningsturneringen i Brisbane, var det tydeligt, at nattens sejr var en lettelse.

- Det er rart at være videre til anden runde i turneringen, svarede en smilende 'Miss Sunshine'.