Caroline Wozniacki indledte den nye sæson med et pinligt førsterunde-nederlag til upåagtede Ksenia Pervak.

Om Caroline Wozniacki havde tankerne på aftenens forestående nytårsfest skal være usagt.

Men ikke desto mindre løb den tidligere verdensetter ind i et chokerende nederlag til Ksenia Pervak fra Kazakhstan, som blot er rangeret som nummer 103 på verdensranglisten.

Det skete i første runde af WTA-turneringen i australske Brisbane, hvor 2013-sæsonen blev tyvstartet.

Med nederlaget på 2-6, 6,3, 7,6 fik Caroline Wozniacki en forfærdelig start på den sæson, der meget gerne skulle byde på oprejsning i forhold til 2012, hvor skuffelserne haglede ned over danskeren.

Caroline Wozniacki kom ellers stærkt fra start og stormede mod den forventede sejr, efter første sæt blev vundet med de overbevisende cifre 6-2.
Men derefter gik det galt.

Andet sæt tabte hun klart 3-6, hvorfor pigerne måtte ud i en tie-break. Her koksede det fuldstændig for danskeren, der tabte tie-breaken 7-1 og dermed kampen.

En gigantisk skuffelse for Caroline Wozniacki, der virkede usikker i langt det meste kampe. Således formåede hun at lave hele 38 uprovokerede fejl i kampen.

Mon ikke hun får brug for en kærlig arm af kæresten Rory McIlroy, der som altid var på plads på tribunen...