4 timer og 16 minutter. Så lang tid var Marin Cilic og John Isner i gang fredag aften, men det var ikke nok til at finde en vinder. Kampen måtte afbrydes på grund af mørke og skal spilles færdig lørdag.

Ved stillingen 10-10 i femte sæt gik den ikke længere for Cilic og Isner i tredje runde ved Wimbledon. Forud havde gået fire tætte sæt, hvor Cilic var kommet bedst fra start, men Isner holdt sig til og tvang kampen ud i et længerevarende dyst.



Og det er ikke første gang, at Isner er involveret i en marathon-kamp ved Wimbledon. I 2010 var han med i en kamp, der til den dag i dag er den længste i tennis-historien. Både målt i tid og antal partier.



Dengang tog det 11 timer og fem minutter fordelt over tre dage, inden amerikanske Isner havde sendt franske Nicolas Mahut ud af turneringen. Det hele blev afgjort i et mildt sagt udholdenhedskrævende femte sæt, hvor Isner i sidste ende trak sig sejrrigt ud med de unormale cifre 70-68.



Om det bliver ligeså vildt i denne omgang mod Cilic, må Isner vise lørdag. Men skulle han gå videre til fjerde runde, er historikken ikke med ham i hans videre færd. Efter rekordsejren i 2010 tog det kun 74 minutter, inden han var blevet slået ud af Thiemo de Bakker.