Caroline Wozniacki vandt for første gang i karrieren Kremlin Cup i Moskva, og dermed ligner det en udmærket afslutning på en ellers skuffende sæson.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Jeg synes helt sikkert, at jeg spiller noget god tennis herude, og jeg meget glad, siger Caroline Wozniacki, ifølge det russiske medie Ria Novosti.

Kampen blev vundet med cifrene 6-2, 4-6 og 7-5 over australske Samantha Stosur i en duel på to timer og 13 minutter.

- Jeg var nødt til knække hende flere gange. Hun ramte færre førsteserver, hvilket gjorde det nemmere for mig at angribe, siger Caroline Wozniacki.

Med sejren kan den danske tennisdronning afslutte året af med fine takter forud for den kommende sæson, hvor vi forhåbentlig får en Caroline Wozniacki op i nærheden af den førsteplads på verdensranglisten, som hun besad i 2010 og 2011. Og det er der alle chancer for, siger tennisekspert Michael Mortensen.

- Jeg synes, at der er så mange gode ting, som hun kan tage med til den kommende sæson. Hun må jo strutte af selvtillid efter sejren her (Kremlin Cup, red) og i Korea Open tidligere på efteråret, siger han og fortsætter:

- Det er en afslutning på en sæson, der kan give hende masser inspiration, som hun kan lukrere på i den kommende sæson. Det er helt optimalt for hende. Caroline Wozniacki deltager med stor sandsynlighed ikke i WTA-Championsship, der starter tirsdag, da hun lige nu kun er tredjereserve i turneringen kun for verdensranglistens top otte. Men derimod har hun oplyst, at hun lukker sæsonen af i WTA-turneringen i Sofia, Bulgarien, der starter den 30. oktober.