F for fredag. For for finaleklar. F for fræk.

Caroline Wozniacki havde både travlt – og god tid til at forkæle sine fans på en begivenhedsrig dag i Doha.

Her spillede hun sig i årets første WTA-finale via to sejre på samme dag på grund af et det særdeles ustadige vejr, der har ramt Qatar og omegn i denne uge.

Men der var også tid til andet. For regnen har givet et mærkeligt tennisprogram. Til tider sammenpresset, til tider med rigtig lang ventetid.

I en af pauserne havde Caroline Wozniacki derfor overskud til at minde om årets deltagelse i Sports Illustrated Swimsuit Edition.

Midt i kvart- og semifinaleræset i Doha fik den danske tennisspiller lige smidt dette billede ud til sine fans. Et kig bag optagelserne. Og et kig til bagen.

Det er et foto, der ikke er en del af Sports Illustrated-seren, som du kan se HER.

Og så kan vi vist godt tåle at se de andre billeder, som Caroline Wozniacki har lagt ud fra sin tredje optræden på stribe i det berømte magasin.

Men Caroline Wozniacki fik altså også spillet tennis fredag. En del. Det blev til to kampe, og to sejre over først Lauren Davis og siden OL-guldvinderen Monica Puig.

»Det har været en fantastisk uge under virkelig svære forhold med alle ventetiden, men jeg formåede at holde fokus og spille noget af mit bedste tennis,« siger Caroline Wozniacki ifølge WTAs hjemmeside.

Den 26-årige tennisspiller har én gang tidligere været i finalen i Doha, tilbage i 2011. Mindet om det siger hun:

»Det lyder fantastisk, men det får mig også til at føle mig gammel«.

Hov, giv os lov at vise videoen

Det gør du her

Videoen er klar, når du har klikket på den grønne knap

Lørdag gælder det så finalen. Her venter verdens nummer tre, Karolina Pliskova.

»Hun spiller virkelig godt, og server virkelig godt. Det bliver en fantastisk finale, og jeg glæder mig til det,« siger Caroline Wozniacki.

Også danskerens den 24-årige tjekkiske modstander skulle igennem en hård fredag, inden finalebilletten var hjemme – hun vandt også to kampe på samme dag. Først over Zhang Shuai, siden over Dominika Cibulkova.

»Lige nu er jeg bare virkelig glad. Nu skal hvile mig og nyde, at jeg har vundet to kampe på én dag – det sker ikke hver dag. Så vil jeg gøre mig klar til finalen,« siger Karoline Pliskov, der i øvrigt lavede 21 serveesser i sin semifinale.

Lørdagens finale begynder kl. 16. Hvis vejret holder. Her kan du læse om finalisternes indbyrdes opgør.