Finale-nederlag ødelægger ikke Nadals humør

Spanske Rafael Nadal har stadig problemer med knæet og tennisspillet efter en lang skadespause. Men den tidligere verdensetter ser lys forude.

Den syv-dobbelte French Open-vinder, spanske Rafael Nadal, led et af sine uhyre sjældne nederlag på grus, da han søndag tabte finalen i VTR Open i Chile til den upåagtede argentiner Horacio Zeballos, der blot er nummer 73 i verden.

Nederlaget skal ses i lyset af, at Nadals grusnederlag over de seneste otte år kan tælles på få fingre, og når det endelig er gået galt, er det som regel sket mod spillere fra de øverste placeringer på verdensranglisten.

Nederlaget skal dog også ses i lyset af, at turneringen i Chile var Rafael Nadals første efter en skadespause på syv måneder, hvor spanierens knæ har drillet meget.

Og det gør det stadig, for Rafael Nadal erkendte efter nederlaget til Zeballos, at han stadig har problemer med skaden.

- Knæet generer mig stadig. Men jeg er nødt til at tage modgangen i strakt arm og se fremad, arbejde videre og så nyde det, jeg holder mest af, at spille tennis, siger den 26-årige spanier ifølge Reuters.

Om smerterne er et resultat af belastningen efter den lange spillepause, eller om de er udtryk for noget mere alvorligt, kan kun tiden vise. Men Nadal er i hvert fald lettet over, at han var i stand til at spille ni kampe på højt plan på bare seks dage i Chile, hvor spanieren deltog både i single og double.

- For en uge siden vidste vi ikke, hvordan min krop ville reagere. I det mindste ved vi nu, at jeg kan konkurrere på et vist niveau. Så jeg synes, det har været en positiv uge, siger Nadal.

- Jeg vil nu forsøge at forbedre mit fysiske niveau dag for dag, hvilket er det vigtigste nu, for jeg føler egentlig ikke, mit tennisspil er så dårligt. Men jeg behøver mere tid på banen.

Nadals nederlag var kun det femte i 41 finaler på grus. Og tidligere er det kun gået galt mod Roger Federer og Novak Djokovic.

- Jeg var to point fra at vinde titlen, men som jeg sagde fra start, var resultatet ikke det vigtigste i denne turnering, selv om jeg selvfølgelig gerne ville have vundet. For mig er det godt nyt at vinde fire kampe i træk, siger Rafael Nadal.

Spanieren fortsætter arbejdet med at komme tilbage til toppen af tennissporten, når han om en uge deltager i en indendørs grusturnering i Sao Paulo i Brasilien, og efter endnu en uges pause afslutter han sin sydamerikanske tour med en turnering i Acapulco, Mexico.

Herefter vil det stå mere klart, om Rafael Nadal har mulighed for at komme helt på toppen, inden den europæiske sæson på grus begynder med French Open sidst i maj som det store højdepunkt.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08