KØB PLUS!

Federer truet: Lørdag skal du dø

Sikkerhedsforholdende er skærpede i Shanghai efter dødstrusler mod Roger Federer

Verdens bedste tennisspiller kom fredag til Shanghai for at deltage i Shanghai Masters, og hurtigt kunne det mærkes, at sikkerheden omkring verdensetteren og hans familie var tydeligt forstærket.

Den schweiziske tennisstjerne deltager i turneringen for første gang siden 2010, og de kinesiske myndigheder er på tæerne og vil tydeligt markere, at der ikke skal ske ham noget, og at han er i trygge hænder, så længe han er på kinesisk grund.

Det var en anonym blogger, der for nogen dage siden offentliggjorde dødstruslen, som Federer havde modtaget på e-mail. I dødstruslen står der, at han har tænkt sig at slå Federer ihjel den 6. oktober.

- Jeg vil slå Federer ihjel den 6. oktober med det formål at få udryddet og ødelagt tennissporten, skriver bloggeren.

Turneringsledelsen i Shanghai håber, at det bare er tomme trusler, men understreger samtidigt, at de kinesiske myndigheder ikke vil tage nogen chancer, og derfor er sikkerhedsforanstaltningerne omkring Federer meget strenge. 

Shanghai Masters starter den 7. oktober og varer frem til den 14. oktober.

Læs også: