Roger Federer har nu været på toppen af verdensranglisten i over 300 uger.

31-årige Federer er klar til kvartfinalen i ATP-turneringen Shanghai Rolex Masters, selvom han i går torsdag måtte kæmpe hårdt for, at vinde over sin Davis-Cup makker Stanislas Wawrinka (4:6) (7:6) (6:0). Samtidig rundede Federer et skarpt hjørne med 300 uger på toppen af verdensranglisten, noget som Federer i sin vildeste fantasi aldrig havde troet skulle ske:

- Da jeg var barn og havde store ambitioner, tænkte jeg aldrig, at jeg kunne blive på toppen af verdensranglisten så længe. Dengang tænkte jeg, at jeg kunne deltage i ATP-touren og - hvis jeg var heldig - kunne spille Wimbledon. Måske kunne jeg endda vinde så mange kampe, at jeg kunne toppe verdensranglisten i en kort periode, men noget så vildt som det her, tænkte jeg aldrig kunne ske, siger en meget stolt Federer og fortsætter:

- 300 uger er jo helt vildt. Det her er et af mine mest stolte øjeblikke som tennisspiller. Det er utrolig stort at runde 300 uger på toppen af verdensranglisten, 

Det er lang tid siden, at schweizeren slog den tidligere rekord, som var sat af Pete Sampras. Sampras var 'kun' nr. 1 i sølle 286 uger.