Mere fokus på golf og mindre på at være 'celebrity' og følge Caroline Wozniacki rundt på diverse tennis-stadioner, er vejen frem for Rory Mcllroy, hvis han igen skal helt til tops, siger golf-eksperter.

Rory Mcllroy og Caroline Wozniacki gennemgår lige nu et meget offentligt brud, som er interessant for medier verden over. Men når interessen og presset har lagt sig, så tror Leif Nyholm, golfkommentator på Viasat, at Rory Mcllroy kan bruge bruddet fra Caroline Wozniacki til noget positivt.

- Jeg tror, det kan have en positiv effekt for ham, hvis han koncentrerer sig lidt mere om sin golf. Han er et af de største talenter, vi har set inden for golf meget længe, og han skal vinde mere, end han gør.

Rory Mcllroy har kun vundet én turnering de sidste 18 måneder, og det er blandt andet fordi, han haft travlt med mange andre ting end lige netop golf, mener Leif Nyholm.

Se billederne: Er hun Rorys nye kæreste?

- Jeg har hele tiden ment, at han brugte for meget tid på alt muligt andet end golf. Han brugte for meget tid på at følge Caroline og på at være 'celebrity' til forskellige arrangementer, hvor han måske skulle have brugt tiden på at træne golf i stedet. Men nu bliver hans fokus forhåbentligt flyttet over på golfen. Han er kun 25 år gammel, og han har masser af tid til at vinde det, han skal, siger han.

Værten på CNNs golfmagasin 'Living Golf', Shane O'Donoghue, siger til tv-stationen, at han heller ikke mener, at bruddet med den danske tennis-darling får nogen negativ betydning for ham på længere sigt.

Læs også: Carolines første ord efter bruddet: En hård tid for mig lige nu

- Jeg tror, han er kommet frem til den konklusion, at han er for ung til at blive gift. Det er en trist nyhed for både ham og Caroline Wozniacki. De har været et glamourøst par de sidste par år, og de så ud til at være meget tætte. Men det bliver lige pludselig virkelighed, når man skal gifte sig, Og han har indset, at han ikke var klar til at gifte sig.

Der et blevet spekuleret i, om deres meget offentlige privatliv via de sociale medier, har været en af grundene til at Rory Mcllroy har aflyst brylluppet. Shane O'Donoghue kommer ikke ind på om det er årsagen til bruddet, men han vil gerne se Rory Mcllroy være mere privat i fremtiden.

- De sociale medier er en del af begges liv, og det er kun naturligt, at der har været en så stor interesse fra offentligheden for dem. De fodrede offentligheden med detaljer om deres privatliv, så jeg så gerne, at Rory blev lidt mere privat, for han giver så meget af sig selv, når han er ude på touren.