Malou Ejdesgaard har fået et wildcard til WTA-turneringen i Farum i næste uge.

Tennisspilleren Malou Ejdesgaard får en god mulighed for at vise sig frem på den internationale scene, når hun i næste uge deltager i WTA-turneringen i Farum. Den 21-årige dansker er blevet tildelt et wildcard, og er nu både med i single og i double, som hun skal spille med Caroline Wozniacki.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget for mig, at jeg får lov til at spille med nogle af de bedste i verden. Og jeg er utrolig taknemmelig over at få den mulighed, siger Malou Ejdesgaard til sporten.tv2.dk.

Ejdesgaard deltog også sidste år i WTA-turneringen, men her blev det blot til en enkelt kamp i single, da hun tabte stort til amerikaneren Bethanie Mattek-Sands. I år vil hun forsøge at gøre det bedre end sidste gang.

- Ambitionen er at gå ud og spille nogle gode kampe og lære en masse. Målet er at se, hvordan jeg gør mig på det niveau, der er i Farum, hun til sporten.tv2.dk. 

e-Boks Open 2012, som turneringen hedder, bliver afholdt i Farum fra d. 7. april til d. 15. april.