Caroline Wozniacki kunne for knap tre år siden være blevet gift med golf-stjernen Rory McIlroy, men kort før brylluppet, og efter at invitationerne var sendt ud, valgte nordireren at aflyse det hele og gå fra tennisspilleren.

Danskeren er siden kommet videre og har for kort tid siden offentliggjort sit forhold til den syv år ældre NBA-spiller David Lee (LÆS HER OM, HVAD ALDERSFORSKELLEN BETYDER FOR HENDE), og det samme må siges at gælde for Rory McIlroy.

Den 27-årige McIlroy er sågar kommet så meget videre, at han i denne weekend bliver gift med amerikanske Erica Stoll, som han pudsigt nok lærte at kende, mens han havde et forhold til Caroline Wozniacki.

Og brylluppet bliver med garanti storslået.

I denne weekend bliver Rory McIlroy og Erica Stoll gift.
I denne weekend bliver Rory McIlroy og Erica Stoll gift. Foto: Paul Childs
Vis mere

Ifølge The Mirror vil det kommende ægtepar bruge over to millioner kroner på brylluppet, som bliver holdt på det 800 år gamle slot og nuværende hotel Ashford Castle, som parret har booket i fem dage til arrangementet.

Efter de to har sagt ja til hinanden, vil prominente navne som Coldplay, Ed Sheeran og U2 ifølge rygterne fyre op under festen. Også Stevie Wonder vil deltage, forlyder det.

Spørgsmålet er så bare, om Rory McIlroy denne gang fuldfører eller får kolde fødder igen. Nordireren har dog ytret, at han gennemfører og giver sit ja til Erica Stoll.