Caroline Wozniackis eks-træner mener, at hendes resultatmæssige nedtur og dyk på verdensranglisten kan vendes til ny optur. Her er hans råd.
Det kører ikke optimalt for Caroline Wozniacki på tennisbanen i øjeblikket. Den resultatmæssige krise kan aflæses på verdensranglisten, hvor den 25-årige dansker, der i 67 uger fra 2010 til 2012 var verdensetter, i løbet af den seneste måned er dykket fra nummer fire til nummer 11.
»Ja, det er frustrerende. Men jeg bliver nødt til at mase på. På et tidspunkt vender det,« sagde den 25-årige dansker efter sit tre-sæts-nederlag tirsdag mod den upåagtede slovak Anna Karolina Schmiedlova ved WTA-turneringen Wuhan Open i Kina.
Og hendes ekstræner Michael Mortensen giver hende ret.
»Selvfølgelig er det frustrerende at ryge ud i sin første kamp ved en turnering, hvor man i fjor var i semifinalen. Men når det er sagt, skal hun fokusere på det positive,« siger Michael Mortensen og tilføjer:
»Nogle gange kan det være sundt at møde modgang. Hun er nu ude af top 10. Det betyder, at hun i en periode kan gemme sig en smule væk fra de allerbedst placerede. I stedet for at stille op til alle mulige repræsentative opgaver får hun nu i ro og mag mulighed for at genopfinde sit spil.«
Michael Mortensen mener, at Caroline Wozniacki bør skele til Roger Federers eksempel.
»Da han som 32-årig i 2013 var røget fra første- til syvendepladsen på verdensranglisten. spurgte han sig selv, om han skulle stoppe eller fortsætte karrieren. Han valgte den sidste løsning, ansatte Stefan Edberg som træner og forandrede sit spil i en mere offensiv retning end tidligere. Det gav pote. Nu spiller han sig igen frem til Grand Slam-finalerne og ligger nummer to på verdensranglisten,« siger Michael Mortensen.
Han vil dog ikke nødvendigvis råde Caroline Wozniacki til et trænerskifte.
»Hendes far (Piotr Wozniacki, red.) ved udmærket, hvad der kræves. Det er op til Caroline selv at implementere noget mere dynamik i sit spil,« siger Michael Mortensen,
Han bemærkede, at Caroline Wozniacki i sin kvartfinale mod tyskeren Angelique Kerber ved Toray Pan Pacific Open i sidste uge i Tokyo var nysgerrig i sit spil.
»Hun spillede aggressivt og var ikke bange for at komme til nettet. Det er den vej, hun skal gå,« siger Michael Mortensen.
Wozniacki vandt kampen med 6-2, 2-6 og 6-3, men tabte så i semifinalen til schweizeren Belinda Bencic med 2-6, 4-6. Vælger Caroline Wozniacki ’udviklingens vej’, kan det godt være, at hun i en periode vil drosle yderligere nedad på verdensranglisten.
»Det skal hun dog ikke lade sig slå ud af. Hun skal tværtimod se genopfindelses-perioden som en investering i fremtiden. Gør hun det, er der gode chancer for, at hun både vender tilbage til top fem og får drømmen om at vinde en af Grand Slam-turneringerne realiseret,« siger Michael Mortensen.
Roger Federer er ikke den eneste tennisspiller, der gennem årene har genopfundet sig selv. Herunder er en række andre eksempler.
Margaret Court
Den legendariske damesinglespiller fra Australien valgte som 24-årig at indstille karrieren. Men efter et års pause, hvor hun blandt andet blev gift, gjorde hun comeback og vandt straks alle fire Grand Slam-turneringer inden for en periode på blot 12 måneder. Før karrierestoppet havde hun sikret sig 13 Grand Slam-titler, mens hun bagefter vandt 11. De 24 triumfer i alt gør hende til den mest vindende singlespiller nogensinde.
Jennifer Capriati
Amerikaneren var i 1991 som 15-årig den yngste Wimbledon-semifinalist nogensinde. Eksperterne var sikre på, at tennissporten havde fået en ny superstjerne. Imidlertid gik der 10 år, før hun indfriede forventningerne, da hun i 2001 vandt single-finalerne ved både Australian Open og French Open. I den mellemliggende periode gik det helt galt for Jennifer Capriati, der blandt andet blev arresteret for at være i besiddelse af marihuana.
Goran Ivanisevic
Han havde tabt Wimbledons herresingle-finale i både 1992, 1994 og 1998. Derfor valgte arrangørerne af den britiske Grand Slam-turnering i 2001 at tildele den 30-årige kroat et wildcard, selvom han på grund af sin placering som nummer 125 på verdensranglisten ikke var kvalificeret til at deltage. Men i et bemærkelsesværdigt comeback udnyttede han sin chance optimalt og vandt finalen over Patrick Rafter.
Monica Seles
Jugoslaven havde vundet otte Grand Slam-titler og lå nummer et på verdensranglisten, da hun i foråret 1993 stillede op ved en turnering i Hamborg. Her blev hun på Am Rothenbaum-anlæggets Centre Court angrebet af en sindsforvirret tilskuer. Han stak hende med en kniv flere gange i ryggen, og en lang periode uden for tennissportens søgelys fulgte. Men i januar 1996 gjorde Monica Seles comeback som amerikansk statsborger og vandt Australian Open. Alt i alt sikrede hun sig 20 single-titler i anden halvdel af sin karriere.
Martina Hingis
Schweizeren vandt som blot 16-årig alle Grand Slam-titler bortset fra French Open. Men på grund af skader indstillede hun allerede karrieren som 22-årig. Imidlertid kunne hun ikke undvære tennissporten. Hun gjorde comeback i 2006, men var hurtigt væk igen på grund af en dopingsag. Det andet comeback, som blev indledt i 2013, er gået meget bedre. Nu stiller hun kun op i doublerækkerne, og så sent som i år har hun vundet mixeddouble i Australian Open, Wimbledon og US Open samt damedouble i både Wimbledon og US Open sammen med inderen Sania Mirza.
Andre Agassi
Amerikaneren erobrede sin første Grand Slam-titel i 1992 og lå efterfølgende nummer et på verdensranglisten. Men så blev han gift med skuespilleren Brooke Shields. Ægteskabet var turbulent. Det kunne aflæses på hans verdensrangliste-placering. Således lå han i 1997 en overgang nummer 141. Men godt bakket op af den tidligere amerikanske topspiller Brad Gilbert genvandt han motivationen, og da han i 1999 vandt French Open-finalen, blev han den første spiller, der vandt alle fire Grand Slam-turneringer på tre forskellige underlag (grus, græs og hardcourt).
Serena Williams
Allerede i 1999 vandt amerikaneren sin første Grand Slam-singletitel. Efterfølgende erobrede hun førstepladsen på verdensranglisten, men i 2006 sluttede hun året som en skuffende nummer 95. I 2011 blev hun ramt af en blodprop i lungerne og en alvorlig fodskade. Det slog hende imidlertid ikke ud. I 2013 var hun tilbage som verdensetter, og i år har hun vundet tre af fire Grand Slam-singlefinaler. Det flotte comeback skyldes ikke mindst et fremragende samarbejde med den franske træner Patrick Mouratoglou.
Martina Navratilova
Da den tjekkisk-fødte amerikaner i 1994 forlod Wimbledon-anlæggets Centre Court, puttede hun et par stykker græs i lommen som et minde om stedet, hvor hun havde vundet single-trofæet ikke færre end ni gange. Men efter seks års pause gjorde hun comeback i 2000, og tre år senere vandt hun Wimbledons mixeddouble-række sammen med inderen Leander Paes. Som 46-årig blev hun hermed den ældste vinder af en Grand Slam-turnering nogensinde.
