To sejre i træk er det første skridt mod en stime. Caroline Wozniacki vandt sent onsdag aften dansk tid sin anden runde-kamp i WTA-turneringen i Cincinnati, Ohio. Hun slog rumæneren Monica Niculescu i to sæt, 6-4, 6-3, selvom danskeren var bagud i første sæt, 0-2, 1-3 og 2-4, inden hun vandt fire partier i træk og dermed også sættet.

Resultatet betyder, at den tidligere verdensetter nu er fremme ved ottendedelsfinalen i den stærkt besatte amerikanske WTA-turnering. Her venter der Wozniacki en anderledes svær test i form af tjekken Petra Kvitova, der er syvende-seedet i turneringen, mens danskeren er seedet som nummer 10.

De to spillere har tidligere syv gange i karrieren, og Kvitova har vundet de fire, heriblandt de tre sidste gange. Vinderen af opgøret kan se frem til enten at møde Victoria Azarenka eller Magdalena Rybarkova i kvartfinalen.