En overbevisende sejr i tre sæt af den danske double ved Davis Cup-kampen mod Moldova bringer Danmark snublende tæt på oprykning.

Danmark skal nu bare vinde én af søndagens to single-kampe for at sikre sig oprykning til Europa/Afrika Gruppe 1, der er den næsthøjeste række på Davis Cup-Niveau. For Frederik Løchte Nielsens flotte sejr i single fredag, blev lørdag fuldt op af Thomas Kromann og selvsamme Frederik Løchte Nielsen i double.

Bare tre sæt - 6-2, 6-4, 6-4 - skulle de to danskere bruge på at gøre det forbi med spillerne fra Moldova, Radu Albot og Maxim Dubarenco. Og så fører danskerne 2-1, hvor der spilles bedst af fem.

Søndag kl. 13 går det så løs med de afgørende kampe i Bramdrupdam Hallerne i Kolding. Frederik Løchte Nielsen har den første matchbold, når han møder Radu Albot. Hvis ikke danskeren vinder her, så er det op til Martin Pedersen, der ligger nummer 758 på verdensranglisten, at sikre oprykningen.